DM i skak 2020


Som bekendt er DM i skak 2020 udsat til efterårsferien. Udsættelsen kan ikke undgå at give visse udfordringer for andre arrangementer i forbindelse med uge 42, men bortset fra DM- og Kandidatklassen friholder spilletidspunkterne ved DM weekenderne i begge ender af ferieugen aht. Odensemesterskabet og turneringen i Esbjerg.
DM spilles i Svendborg.
Invitation og tilmelding til DM via turneringssystemet.
Turneringens egen hjemmeside finder du her

Oversigt over spilletidspunkter i de enkelte grupper
Billedet er fra DM i 2019

Sydjysk Hovedkreds´ kalender 2020-21

Under forudsætning af, at tingene normaliseres, så vi igen kan komme til at spille skak på den måde, vi er vant til, har Sydjysk Hovedkreds lavet en kalender med de vigtigste, tilbagevendende begivenheder i den nye sæson 2020-21. Altså først og fremmest SGP og holdturneringen.

Du finder kalenderen her.

Vojens Skakklubs egen kalender er ikke klar endnu, men første klubaften i den nye sæson bliver mandag den 24. august 2020.

Vi plejer jo at begynde sæsonen med Høtteskak – det sædvanlige fortovsskak-arrangement i forbindelse med byfesten i Vojens. Dette arrangement kan imidlertid ikke gennemføres som normalt, idet den traditionelle byfest er aflyst og erstattet af “havefester” rundt om i byen lørdag den 22. august.

Husk også, at Sydjysk Hovedkreds har fået egen FaceBook-side.

Gode nyheder

Så kom beskeden om, at vi igen må spille nærskak – under visse betingelser (læs retningslinjerne her).
For sent ift. Vojens Skakklubs sæson 2019-20 og mange planlagte skakarrangementer i dette forår, men der har været gode grunde, og det er svært at holde 2 meters afstand ved et skakbræt. For slet ikke at snakke om den sammenstimlen, der sker, når vi analyserer!
Vi glæder os og krydser nu fingre for, at der ikke kommer en ny Coronabølge, så vi forhåbentlig kan tage hul på en næsten normal, ny sæson til efteråret.

Klubaften, februar 2020 – før Corona!

Se også udmeldingen på DSUs hjemmeside

Den daglige dosis

Desværre har Coronakrisen sat en effektiv stopper for sæsonen i Vojens Skakklub og for de skakaktiviteter, der foregår fysisk ved brættet. Derfor er der heller ikke så meget liv på denne hjemmeside lige nu. Man kan dog godt holde skakken ved lige og træne – f.eks. ved at kigge nærmere på, hvad der gemmer sig bag menupunktet “Skakundervisning”. Eller måske bare sørge for den lille daglige dosis ved at løse et par taktiske skakopgaver. Prøv f.eks. denne hjemmeside, hvor der er rigeligt at vælge imellem.

Hvid trækker og sætter mat i 4 træk

Skakhistorie

GM Sune Berg Hansen har en daglig skakspalte i Politiken. Selv om Sune ikke har mange spaltemillimeter til rådighed, kan det i øjeblikket være svært at fylde pladsen med nyhedsstof fra skakverdenen. I stedet bliver der plads til lidt skakhistorie, og han er p.t. i gang med en kavalkade over de bedste skaktræk spillet af danskere. I dagens Politiken (06-05-2020) bringer han på forslag af Jens Christian Lund et partieksempel, som næsten er lokalt – med kendte folk i hovedrollerne. Vi lader Sune selv fortælle:

Ikke så mærkeligt, at Jens Christian er godt tilfreds med 24. – Dh4+!, der endda efterfølges af et tilbud til hvid om at spise yderligere en Springer – vel vidende, at den hvide Konge i så fald kommer på afveje alt for langt hjemmefra!