Nyheder 2012

Nyheder 2012

30.12.2012
Invitation til 5. Grand Prix turnering i Vejle den 18.01.2013

Næste afdeling af SGP foregår arrangeres af Evans i Vejle. Se invitationen her. Tilmeldingsfrist den 16. januar.

28.12.2012
Rekordtilslutning til SGP i Vojens den 28. december

Selv om den tilbagevendende juleinfluenza tvang nogle af de tilmeldte til at holde sengen frem for at spille skak på 4. juledag, var 82 skakspillere mødt op.

Turneringsvinder blev Niels-Jørgen Fries-Nielsen, Esbjerg med 6 points. Øvrige præmietagere i mesterklassen var på andenpladsen Frank Schwarz, Bov, med 5 points, mens Ivan Sørensen, Differdingen og andreas Schütte, Bov delte trediepladsen med hver 4½.

Præmietagere i de øvrige grupper: 1. klasse: Hans N. Paulsen, Springeren og Hans Jørn Andresen, Varde med hver 5 points. 2. klasse: Mathias Kejlstrup Simonsen, Evans 6 points. Jonas Nybo Jakobsen, Fredericia 5½ og Dennis Schwarz, Bov 5 points. 3. klasse: Jan Schou-Jørgensen, Varde 6 points. Ken Gejl Jørgensen, Vojens 5 points. 4. klasse: Dorian Gutschenreiter, Bov 6 points. Asbjørn Sørensen, Differdingen 5½. Rune Sørensen, Differdingen og Torben Simonsen, Evans delte trediepladsen med 5 points. Skoleskakgruppen: Donato Gutschenreiter, Bov 6½ points. Kasper Krongaard, Haderslev, Viktor Borg Schweizer, Evans og Jacob Clausen, Springeren delte andenpladsen med hver 5. points.

Turneringstabellerne kan ses her. Den samlede oversigt over opnåede Grand Prix points er opdateret efter Vojens turneringen og kan ses her. Omtale af turneringen i lokalpressen.

28.12.2012
Sondex Cup – 12.-14. april 2013

Begrænset deltagerantal. Der er rift om pladserne. Se invitationen her.

27.12.2012
Tilmeldinger til SGP i Vojens den 28. december

Efter et par afbud p.g.a. sygdom er tallet for tilmeldte nu 85 deltagere med en pæn fordeling i.f.t. inddeling efter spillestyrke (se oversigten her). Ratingtal er korrigeret til status pr. 01.09.2012, der er gældende for hele SGP-serien 2012-13.

Invitationen kan ses her.

18.12.2012
Juleafslutning i Vojens Skakklub

Ved årets sidste klubaften var der gjort ekstra meget ud af at skabe hyggelige rammer. For skoleskakafdelingen var der alle-mod-alle-lynturnering og afslutning med fordeling af medbragte julegaver og indtagning af sodavand og kage. Henning Friz blev vinder af aftenens lynturnering og desuden vinder af efterårets klubturnering, hvilket indbragte ham en flot pokal. Senere overtog de voksne skakspillere klublokalet med nogenlunde samme koncept som børnene. Lynturneringen blev vundet af Finn Nielsen med 8 points af 9 mulige. Næste aktivitet i klubben er Vojens Juleturnering/SGP den 28. december på Lagoniskolen. Første klubaften i det nye år er mandag den 7. januar.

08.12.2012
Skolernes skakdag

er blevet en tilbagevendende begivenhed. Den foregår hvert år i uge 06 – fredag før vinterferien. Indtil videre er 88 skoler tilmeldt, heraf 11 fra Sønderjylland. Blandt de tilmeldte er Lagoniskolen i Vojens. Arrangementet har fået sin egen hjemmeside.

06.12.2012
Sønderjysk EMT 2013

arrangeres af Haderslev Skakklub. Spilledatoerne er nu fastlagt.

1. rundeMandag29.04.2013
2. rundeMandag06.05.2013
3. rundeMandag13.05.2013
4. rundeMandag27.05.2013
5. rundeMandag03.06.2013
6.-7. rundeLørdag08.06.2013

02.12.2012
Stævne for C-række-hold i Tønder den 01.12.2012

Vojens Skakklub stillede op med følgende hold: 1. Kristine Gejl Jørgensen 2. Henning Friz 3. Jakob Gejl Jørgensen 4. Christina Friz

Runde 1: Holdene fra Springeren (Kolding) og Haderslev Skakklub var næsten identiske med de skoleskakhold der repræsenterede Sct. Michaels Skole og Sct. Severin Skole ved hold-DM i skoleskak tidligere på året. Det var skrap kost for de øvrige hold, og Vojens lagde ud mod Haderslev og tabte med 3½ mod ½. Kristine havde revanche til gode imod Asbjørn Schack og fik også overtaget i partiet, hvor Asbjørn flere gange tilbød remis. Kristine fandt ikke nogen gevinstløsning i tide, og kampen endte derfor remis. Jakob spillede som sædvanlig aggressivt, men endte med at sætte gevinstmuligheden helt over styr og tabte. Vojens Skakklubs andet søskendepar blev nedspillet, så det samlede resultat var et rigelig stort nederlag i første runde.

Runde 2: Langt bedre gik det i runde 2 imod Tønder, der stillede op med de stærke og turneringserfarne Lorenzen-brødre på de 2 øverste brætter. De vandt da også, men meget bedre gik det på 3. og 4. bræt, hvor både Jakob og Christina vandt. Sidstnævnte efter en flot matkombination med Dronning, Springer og Løber. Bravo! Altså uafgjort 2-2 i det samlede resultat.

Runde 3: Tredie kamp var mod de senere stævnevindere fra Springeren. Det blev igen til et klart nederlag på 1-3. Kristine vandt over Sverre Gejl, men mere blev det ikke til. Jakob burde dog have fået mere ud af sit parti.

Runde 4: Fjerde kamp var mod Bov og her blev det endelig til en klar Vojens-sejr på 3½-½, hjulpet lidt på vej af, at Bovs hold p.g.a. sygdom var minimeret til 3 spillere. Kristine, Jakob og Christina vandt, sidstnævnte uden kamp. Henning kæmpede en brav kamp for at vinde sit parti, men måtte til sidst nøjes med en remis.

Runde 5: I sidste runde skulle Vojens have mødt et hold fra Ribe Skakklub. Ribe havde imidlertid meldt afbud, hvorfor resultatet 4-0 til Vojens blev opnået uden kamp.

Alt i alt et samlet resultat på 11 brætpoint og 5 matchpoints. Dermed ligger Vojens på en 4.-plads (se tabellen nedenfor) efter denne første omgang. Det er tilfredsstillende i det selskab. Holdturneringens C-række afgøres efter et nyt stævne for de samme hold i Kolding den 23. marts 2013.

1. Springeren 5, Kolding 17 p 10 MP
2. Haderslev 4 14½ p 7 MP
3. Tønder 4 12½ p 6 MP
4. Vojens 3 11 p 5 MP
5. Bov 5 5 p 2 MP
6. Ribe 4 0 p 0 MP

29.11.2012
Syd Grand Prix / Vojens Juleturnering den 28.12.2012

Som sædvanlig er der hurtigskak i Vojens mellem jul og nytår. Turneringen indgår i Syd Grand Prix-serien som 4. afdeling. Invitation er udsendt til formændene for DSU-skakklubberne i 3., 4. og 5. Hovedkreds. Andre deltagere er naturligvis også velkomne. Det samme gælder skoleskakspillere. Se invitationen her.

29.11.2012
Stævne for C-række-hold i Tønder den 01.12.2012

Holdturneringens C-række for skoleskakspillere og juniorer med ratingtal under 1200 afvikles som 2 lørdagsstævner. Det første stævne finder sted den 1. december i Tønder. Ribe har desværre meldt afbud, men 5 klubber er med, heriblandt Vojens.

28.11.2012
Sejre til både Vojens 1 og 2 i Holdturneringen

Både Vojens Skakklubs A- og B-rækkehold vandt med cifrene 3-1 i hjemmekampene mandag aften. I A-rækken fik Vojens revanche for sidste sæsons overraskende nederlag til Vamdrup. Mogens K. Larsson besejrede Erling Lynggaard, Finn Nielsen og Karl Posselt spillede remis, mens Palle G. Jørgensen til sidst vandt et dramatisk parti mod Aage Munksgaard.

I B-rækken blev det også til en 3-1-sejr (over Fredericia 3) i kraft af remisser til Ken G. Jørgensen og Kresten Beck, mens både Morten Jessen og Kristine Jørgensen trak hele points på bræt 2 og 4.

Det ser ikke alt for godt ud for Vojens-holdene i den samlede stilling i grupperne endnu, men sejrene lover godt for de kommende matcher. Se turneringstabeller her.

25.11.2012
Individuelt DM i skoleskak 2012

er afgjort søndag eftermiddag. Bedste sønderjyske resultat blev opnået af Asbjørn Schack, Sct. Severin, der blev nr. 5 i E-gruppen med 5 points af 8 mulige. Asbjørn blev desuden lyn-mester i sin aldersgruppe! Det er interessant at se, at mange af de allerbedste har været flittige deltagere i SGP-stævnerne, hvor både spillestyrke og turneringserfaring er blevet forbedret. Se DM-resultaterne her.

25.11.2012
Kvindernes Senior-VM

blev vundet af WGM Galina Strutinskaya med 7½ af 11. Samme pointantal nåede Khmiadashvili og Fatalibekova, så en tie-break blev afgørende i sidste ende.

24.11.2012
Individuelt DM i skoleskak 2012

afvikles på Abildgaardskolen i Vollmose i Odense i weekenden 24.-25.november. Fra Sønderjylland er der 9 deltagere, der kvalificerede sig via turneringen om de sønderjyske mesterskaber i Haderslev den 27. oktober. Konkurrencen er hård og efter førstedagens 4 runder er de bedst placerede sønderjyder: A-gruppen: 10. Jørgen Clausen, Gråsten med 2½ af 4 points E-gruppen: 11. Asbjørn Schack, Sct. Severin med 2½ af 4 points F-gruppen: Christian Abild og Sophus Bachmann Rasmussen, Sct. Severin med 3 af 4 points. Læs mere her.

24.11.2012
Ny dansk verdensmester i skak.

Remis i runde 11 var nok for Jens Kristiansen, eftersom nærmeste konkurrent Sveshnikov også kun fik ½ point i sidste runde. Dermed fastholder Jens sin udelte førsteplads med points af 11 mulige! Han er altså seniorverdensmester 2012, og da Jens kun er international mester i forvejen, giver titlen desuden udnævnelse til stormester. Partier fra turneringen (PGN) kan downloades her. Læs mere på Turneringshjemmesiden og se livepartier fra den afsluttende runde 11 her. DSU har naturligvis også omtale af den for dansk skak så fantastiske nyhed. Den nye verdensmesters ratinggevinst i turneringen er på 105, så han nu er oppe på 2534.

De øvrige danske deltageres indsats blegner på baggrund af Jens Kristiansens mesterskab og var da også på det jævne. Peter Nielsen opnåede en lille ratinggevinst – i modsætning til de øvrige. Danske placeringer: 22. Bent Sørensen, 6½ points 25. Jens Kølbæk, 6½ points 51. Poul Erik Nielsen, 5½ points 97. Peter Nielsen, 3½ points.

23.11.2012
Senior-VM.

IM Jens Kristiansen holder fortsat spidsen som den eneste med hele 7½ points af 9. Han har spillet remis mod sine nærmeste 2 forfølgere, der har 7 points. Ganske vist er det “kun” Senior-VM, der spilles om, men 10 stormestre deltager i turneringen, og Jens er kun ratet som nr. 9 i det samlede felt. Der resterer kun 2 runder. Se stillingen her.

23.11.2012
3. afdeling af SGP 2012-13 er aflyst.

Ejby Skakklub har valgt at aflyse hurtigturneringen i morgen. Den første gang, en SGP-afdeling er placeret på Fyn, lykkedes det ikke at samle et passende antal deltagere til hurtigturneringen, der var planlagt til lørdag den 24.11.2012. Næste SGP er Vojens Juleturnering, der finder sted fredag den 28. december.

22.11.2012
Jens Kristiansen holder fast og spændingen stiger!

Jens fører fortsat Senior-VM med 7 points af 8 mulige. I runde 9 skal han møde ratingfavoritten Anatoly Vaisser 2540 (Frankrig), der også er nærmeste forfølger med 6½ points. Vaisser blev seniorverdensmester i 2010. Se stillingen her.

20.11.2012
Mester Jens Kristiansen fører Senior VM

foran bl.a. stormester Sveshnikov. Efter 7 af 11 runder er JK med 6 points et halvt point foran sine forfølgere. Læs mere her, eller check turneringshjemmesiden.

18.11.2012
Aron Nimzowitsch

var som bekendt en fantastisk nytænkende skakmester, der oven i købet opholdt sig i Danmark i adskillige år og derfor fik betydning for skakudviklingen i lande. Efter mange års forarbejde har Jørn Erik Nielsen fra Aabenraa nu sammen med Per Skjoldager udgivet første del af en stor biografi om “Nimzo”, der boede i København den sidste del af sit liv, og som ligger begravet på Bispebjerg Kirkegård. Bogen er på engelsk, men måske alligevel et godt juleønske for seriøse skakspillere. Den er på 468 sider og indeholder 450 skakpartier. Læs en boganmeldelse her.

Aron Nimzowitsch : on the road to chess mastery, 1886-1924 McFarland & Co., 2012.- 468 sider, illustreret. Per Skjoldager and Jørn Erik Nielsen ISBN: 9780786465392 Kan købes hos Dansk Skaksalg til 479,00 DKK

17.11.2012
Holdturneringen, Kolding 3 – Vojens 2

Vojens Skakklubs B-række-hold var i Kolding torsdag aften. Det blev til et lille nederlag på 2½-1½, men trods alt et hæderligt resultat ud fra forventningerne på grundlag af ratingforskellene. Ken Gejl Jørgensen fik remis på førstebrættet, og så var det meget opløftende, at Ole Harbo debuterede i holdturneringen med en sejr på bræt 3. De individuelle resultater fra matchen kan ses her. Stillingen i gruppen kan ses her.

14.11.2012
Syd Grand Prix – 3. afdeling

finder sted i Ejby på Fyn. Ejby Skaklub afholder næste Syd Grand Prix stævne lørdag d. 24 november 2012. Tilmelding senest den 22.11. Se indbydelsen her.

11.11.2012
Tønder Skakklubs 90 års fødselsdag

Et stort til lykke til Tønder Skakklub, der har eksisteret og holdt bredde og styrke i foreløbig 90 år, og som stadig er én af mest aktive i 4. Hovedkreds. Her et uddrag af beskrivelsen af festens forløb fra klubbens egen hjemmeside: Fødselsdagen blev – sponsoreret af Kaj Elkjær Larsen – fredag den 9. november fejret med en fest for medlemmer og inviterede gæster. Det blev en storartet aften! 34 deltagere var bænket omkring 4 borde til god mad og drikke, alt sammen i rigelige mængder, og der var masser af underholdende indslag. Der var 4-5 taler af varierende længde, ofte med nostalgiske tilbageblik, en minikoncert med 4 numre spillet og sunget af ægteparret Palm, hele 3 regulære skaksange af Karlo Christensen og Kaj Elkjær Larsen samt diverse andre små muntre eller nostalgiske input. Festen begyndte kl. 18, og de sidste gæster brød op ved 02-tiden, et tegn på godt samvær! Nogle billeder fra aftenen kan ses her.

28.10.2012
Individuelle mesterskaber i Sønderjysk Skoleskak

blev afholdt i Haderslev den 27.10.2012. 9 spillere kvalificerede sig til DM i Odense i næste måned, heraf 6 fra Sct. Severin Skole. Fra Vojens Skakklub deltog Henning Friz i E-gruppen, hvor konkurrencen var hårdest. Forhåndsfavoriti gruppen var Asbjørn Schack, der scorede maksimum 5 af 5 points. Niels Østergaard tabte kun til Asbjørn og endte på 4 points. Henning tabte til sidst et lige parti til Lasse og blev henvist til 4.-pladsen i gruppen. Læs mere om, hvem der ved stævnet kvalificerede sig til DM i ugebrevet fra Sønderjysk Skak. Gamle Ugebreve med masser af stof og skakopgaver kan i øvrigt også findes på Vojens Skakklubs hjemmeside – her.

Et fint mesterskabsstævne, men der burde naturligvis være mange flere deltagere end de 19, der mødte op. Andre skoler skal ikke lade sig skræmme af Sct. Severin Skoles øjeblikkelige dominans. Den er velfortjent, men trænger også til at blive udfordret. Og det er netop turneringsdeltagelse, hvor man møder skakspillere fra andre skoler, der kan være med til at udvikle og øge den enkelte spillers styrke eller lyst til at gøre en indsats for at blive bedre.

25.10.2012
Syd Grand Prix

Så er resultaterne fra 2. SGP-stævne klar. Turneringen blev spillet i Haderslev i efterårsferien (19.10.2012). Resultater/turneringstabeller kan ses her.

En samlet oversigt over Grand-Prix-points kan ses her.

23.10.2012
Holdturneringen, Vojens 1 i A-rækken, gruppe 2

Det gik ikke Vojens Skakklubs A-række-hold meget bedre tirsdag aften end B-holdet mandag. Nederlag til det tidligere Mesterrækkehold fra Vejen på 1-3. Resultatet blev til efter remisser til Mogens K. Larsson og Palle Gejl på bræt 1 og 4. Finn Nielsen fik hurtigt en potentiel fribonde på h-linien, men derefter blev han langsomt pakket ind af modstanderen, og til sidst kostede det en officer og partiet. På bræt 3 spillede Karl Posselt ganske udmærket og fik merbønder og kongeangreb. I en kritisk fase af partiet stod Dronning og Tårn dog på samme diagonal, hvad modstanderen ikke var sen til at udnytte med sin sortfeltede løber. Det kostede et tårn! Surt – og et samlet resultat på 2-2 havde været mere passende og lettere at leve med. Nu er der lagt pres på begge Vojens-hold i resten af holdturneringen. Følg resultaterne af holdkampene her.

23.10.2012
Holdturneringen 2012-13, Vojens 2 i B-række, gruppe 2

Nu er holdturneringen i gang, og resultaterne begynder at tikke ind. Når alle har vænnet sig til den nye hjemmeside, skal den nok vise sit værd. Via denne side kan man se resultater og klikke videre til de enkelte hold, individuelle resultater m.m.

Vojens Skakklubs B-hold var i ilden i en udekamp mod Haderslev 3 mandag aften. Det var en skidt debut, som kun gave ½ point til Kresten Beck, mens Ken Gejl Jørgensen, Morten Jessen og Kristine Gejl Jørgensen alle blev besejret. I samme gruppe (B2) vandt Fredericia 3 over Kolding 3 med 2½-1½.

19.10.2012
Copenhagen Cup 17.-21. oktober 2012

17-årige Mads Andersen scorede en stormesternorm i BSF Cup og Brønshøj Skakforening fortsætter rækken af internationale turneringer med Copenhagen Cup, hvor der spilles alle-mod-alle i 2 10-mandsgrupper – altså 9 runder på 5 dage. Følg med i turneringstabellerne her.

15.10.2012
Skolernes Efterårsferie

Skoleskakken i Vojens Skakklub er aflyst i efterårsferien – d.v.s. mandag den 15.10.2012. De voksne spiller skak som vanligt.

15.10.2012

Brønshøj Skakforening
er meget turneringsaktiv som arrangør. BSF Weekend (5 runder på 3 dage) er netop afsluttet, og BSF Cup (9 runder på 5 dage) bliver afgjort i morgen. Sidstnævnte er en meget stærkt besat turnering med en GM- og en IM-gruppe. Et fint sted at checke turneringsreaultater er Chess-Results.com – resultater af danske turneringer kan ses her.

15.10.2012
Bent Larsen Memorial

Larsens Nordjyske Mindeturnering finder sted i Aalborg den 15.-21. oktober 2012. Der spilles 7 runder i én gruppe efter accelereret schweizer. På deltagerlisten er der interessante modne skaknavne som f.eks. Fridrik Olafsson, Wolfgang Uhlmann, Jens Kristiansen, Jørn Sloth og Bo Jacobsen.

30.09.2012
Holdturneringen 2012-13

er nu planlagt. Vojens Skakklub har tilmeldt hold i A-rækken (gruppe 2), B-rækken (gruppe 2) og C-rækken (skoleskakspillere). Turneringsplanen kan ses her. Øvrig information om holdturneringen kan findes her. Vojens Skakklubs holdkampe kan ses her og er desuden skrevet ind i sæsonkalenderen. Hele programheftet findes her, men alle oplysninger vedr. holdturneringen kan fremtidigt findes på den nye hjemmeside, der løbende ajourføres med resultater m.m. Se www.holdskaksyd.dk

28.09.2012
Vojens Skakklubs hjemmeside

har nu rundet 10.000 besøgende siden den 01.09.2012. Det svarer til ca. 14 besøgende pr. døgn. Antal besøgende opgøres på døgnbasis. Hver besøgende tælles kun én gang pr. døgn. De 10.000 besøgende har tilsammen kigget på godt 32.000 undersider. Resultatet skal sammenholdes med, at klubben i perioden har haft ca. 10 medlemmer, hvoraf i hvert fald et par stykker ikke er regelmæssige internetbrugere. Heldigvis er det jo sådan, at alle skakinteresserede uden videre kan kigge med!

27.09.2012
Nekrolog over Godtfred Sloth Jensen, 25.08.1922 – 19.09.2012.

Læs nekrologen her.

25.09.2012
Lederudviklingseftermiddag i Haderslev den 15.09.2012.

4. Hovedkreds/FU havde den 15.09.2012 inviteret til lederudviklingseftermiddag. Det foregik på VUC i Haderslev med 8 deltagere repræsenterende 4 af hovedkredsens klubber. Læs referat/opsamling fra arrangementet her.

25.09.2012
SGP – 2. afdeling 20. oktober 2012.

Se invitationen fra Haderslev Skakklub her.

25.09.2012
Skoleskakkens ugebreve nu på hjemmesiden.

Kai C. Bjørnskov udgiver i hver uge et nyhedsbrev til skoleskakspillerne på Sct. Severin Skole i Haderslev. Ugebrevet tilbydes andre skoleskakklubber, og i Vojens Skakklub tilpasses forsiden, og ugebrevets fremragende indhold af nyheder, opgaver og lærerige partier genbruges til skoleskak-/juniorafdelingen. Ugebrevene kan nu også findes på hjemmesiden – her.

25.09.2012
Ny formand for Alssund Skakklub.

Jens Nording har fået nyt job hos Novo Nordisk i Kalundborg, hvorfor han naturligvis ikke længere kan bestride hvervet som formand for Alssund Skakklub. Som ny formand har klubben valgt Kim Czepluch.

22.09.2012
Godtfred Sloth Jensen, 25.08.1922 – 19.09.2012.

Mindre end en måned efter at have fejret sin 90 års fødselsdag med en stor fest døde Godtfred efter et døgns indlæggelse på Haderslev Sygehus onsdag den 19. september 2012. Nekrolog følger senere her på siden.

22.09.2012
SGP-1, arrangeret af Springeren (Kolding).

Den første af sæsonens i alt 8 SGP-afdelinger blev afviklet på Munkevængets Skole i Kolding i dag med i alt 64 tilmeldte – heraf 5 fra Vojens Skakklub, nemlig Henning Friz (skoleskakgruppen), Ole Harbo og Kristine Gejl Jørgensen i 4. klasse, Palle Gejl Jørgensen i 3. klasse og Karl Posselt i 2. klasse. Der var præmie til Kristine (3½ points) og en rigtig god turneringsdebut i skoleskakgruppen til Henning (2½ points). Jackie Andersen (Skanderborg) blev vinder af mesterklassen med 6½ af 7 mulige. Skoleskakgruppen blev vundet af Asbjørn Schack (Sct. Severin Skole). Resultater/turneringstabeller kan ses her. Turneringen var den første afdeling af SGP-serien. Deltagerne opsamler Grand-Prix-points undervejs, og de 5 bedste resultater tæller med i slutstillingen. Oversigten over Grand-Prix-points kan ses her.

Turneringsafviklingen foregik upåklageligt, og 8 partier fra hver af mesterklassens 7 runder blev transmitteret live i analyselokalet og på internettet – se her. PGN-fil med alle live-partierne kan hentes her.

10.09.2012
Skakolympiaden 2012 i Istanbul

er afgjort. I Damerækken blev Danmark nr. 63 efter 5 sejre, 1 uafgjort og 5 nederlag. I den åbne række klarede Danmark sig udmærket og endte efter en stærk slutspurt på en 18. plads. Undervejs blev det til 8 sejre, 1 uafgjort og 3 nederlag. Læs videre på den officielle hjemmeside. Bulletin med partier og slutstilling fra turneringen. Oversigt over matcher og individuelle resultater for de danske hold: Åben række. Damerækken. Desuden har holdleder Lars Schandorff rapporteret grundigt om de enkelte runder til DSUs nyhedsside.

08.09.2012
Frede Arnfeldt Andersen, 24.09.1933-19.08.2012

Frede Arnfeldt Andersen – mangeårig formand for Vojens Skakklub – døde søndag den 19.08.2012. Som så mange andre før ham tabte han kampen mod en alvorlig kræftsygdom, der havde bredt sig ud i kroppen. De sidste 14 dage tilbragte han på Hospice Sønderjylland i Haderslev, og fredag den 24. august blev han begravet på Vojens kirkegård.

Frede var smed, men med en kombination af vidt forskellige interesser og evner, der gjorde ham til idémager, opfinder og iværksætter med en stærk overbevisning om, at næsten alle ideer kan realiseres, hvis man satser på det.

Skak var én af hans store hobbier. Han opnåede måske aldrig nogen stor spillestyrke, men gjorde en kolossal indsats på det organisatoriske område. Efter en periode i 1980-erne med skiftende formænd overtog Frede i 1989 formandsposten i Vojens Skakklub, der dengang talte ca. 35 medlemmer. Han skabte stabilitet i klubben, idet han beholdt formandsposten indtil generalforsamlingen i 2010, hvor han selv ønskede at fratræde.

Antallet af skakspillere er desværre faldet markant over hele landet gennem en årrække. Det kunne således have været fristende at rebe sejlene og neddrosle aktiviteterne. Det var imidlertid ikke Fredes politik. Derfor kan f.eks. Vojens Juleturnering i år fejre 40 års jubilæum som uafbrudt arrangement mellem jul og nytår. I det hele taget holdt han fanen højt og sørgede for, at der var rigelige muligheder for at spille skak for medlemmerne.

Fredes perspektiv rakte imidlertid langt videre end til den lokale skakklub. Han var en flittig og meget aktiv repræsentant for Vojens Skakklub i andre sammenhænge. Først og fremmest i 4. Hovedkreds, hvor han i 1998 lod sig vælge til sekretær. Her beklædte han desuden på skift posten som kasserer og formand frem til 2009. Det har betydet, at Vojens Skakklub har haft et talerør udadtil, at klubben har været synlig, og at mange skakaktiviteter er blevet henlagt til Vojens. Det skete, både fordi Frede gerne tilbød værtsskab, og på grund af Vojens´ centrale beliggenhed i kredsen. Frede var ikke organisationsmand for at opnå magt og anerkendelse, men for at kæmpe mangesidigt for skakkens udbredelse. Det foregik stilfærdigt, men også ihærdigt og dedikeret.

Frede var i den grad foregangsmand for anvendelsen af it i foreningsarbejdet. Han anskaffede ikke blot computer og tilhørende programmer. Han eksperimenterede også med programmerne, så en række foreningsopgaver blev løst lidt lettere. Da han trak sig tilbage fra formandsposten, forærede han den nye formand en CD-rom-skive, hvor alle skakdokumenter fra hans lange formandsperiode var gemt i et overskueligt bibliotekssystem. Et fantastisk arkiv og et fantastisk grundlag for arbejdet med at videreføre og udvikle Vojens Skakklub.

I 2003 fik Frede tildelt DSUs hæderstegn, og i efteråret 2011 blev han udnævnt til æresmedlem af Vojens Skakklub.

Jeg mødte Frede, da jeg for knap 35 år siden meldte mig ind i Vojens Skakklub. Siden da har vi begge været fast inventar i klubben. En stor, uegennyttig personlighed og en god ven er nu borte. Selv om Fredes død til sidst ikke kom som nogen overraskelse, efterlader den sorg og savn. Æret været Fredes minde.

/Karl Posselt

02.09.2012
Velkommen til en ny sæson!

Så er en ny sæson i gang. Vi begynder med lidt hyggeskak, indtil fremmødet viser, hvilke spillere, vi råder over til klub- og holdturnering. Det ville være dejligt, hvis Høtteskak eller andre PR-initiativer kunne give lidt tilgang, og begyndelsen af sæsonen er jo det helt rigtige tidspunkt at møde op for nye medlemmer. Det foregår som sædvanligt i Danmarksgade 8 i Vojens – hver mandag aften. Juniorer/skoleskakspillere fra kl. 18-19. Derefter for alle andre.

Velkommen til alle, der har lyst til at spille skak!

30.08.2012
Skakolympiaden 2012 er i gang i Istanbul.

Danmark deltager både i kvindernes turnering, i den åbne række samt med et U-16-hold.

Kvinderækken: 1. WIM Oksana Vovk (2159) 2. WFM Esmat Susanne Guindy (2132) 3. WFM Louise Winther Fredericia (2091) 4. Carina Eilegaard Jørgensen (2012) 5. WFM Marie Frank-Nielsen (1983)

Den åbne række: 1. GM Sune Berg Hansen (2577) 2. GM Lars Schandorff (2516), holdleder 3. GM Jacob Aagaard (2517) 4. GM Allan Stig Rasmussen (2496) 5. IM Jakob Vang Glud (2498)

Følg turneringen på den officielle hjemmeside. Der kommer også fyldige, “danske” referater fra de enkelte runder via DSUs nyhedsformidling.

30.08.2012
Ny formand i Haderslev Skakklub.

Efter forårets generalforsamling i Haderslev Skakklub er Jacob Buris Andersen, der også er kartoteksfører i 4. Hovedkreds, valgt som ny formand. Jacob afløser Michael Hedegaard.

27.08.2012
Slotsturneringen 2012.

Så inviterer skakklubberne i Gråsten, Sønderborg og Aabenraa igen til Slotsturneringen – en åben, koordineret enkeltmandsturnering.

Se invitationen her.

27.08.2012
Skibet Skole Skaklejr 2012.

Vejlekredsens Skoleskak inviterer igen i år skoleskakspillere på skaklejr i weekenden den 15.-16. september. Tilmelding på www.vejlekredsenskoleskak.dk senest 06.09.12. Se invitationen her.

25.08.2012
Høtteskak.

Regnen silede stille og roligt ned under det meste af gågadeskakarrangementet – desværre. Det betød færre mennesker på gaden og – trods lån af pavilloner i Sydbank – våde brætter og brikker. Vejret afholdt dog ikke de skakinteresserede fra at spille, og flere gæster blev hængende for at forsøge at spille sig til mindst 3 sejre og en præmie. Desuden var der som vanligt en del, der blot kiggede på. Høtteskakken fik prominente gæster, da 4. Hovedkreds´ forretningsudvalg dukkede op for at støtte arrangementet i en pause i et forretningsudvalgsmøde i Haderslev. Det skal nu vise sig, om arrangementet kaster nye skakklubmedlemmer af sig på kort eller længere sigt. Der blev i hvert fald skabt nogle kontakter, der måske kan udvikle sig. Se billeder fra årets Høtteskak her.

25.08.2012
90 års fødselsdag.

I dag kan Godtfred Sloth Jensen, æresmedlem i Vojens Skakklub, fejre sin 90 års fødselsdag. Godtfred har i sjælden grad præget det sønderjyske skakliv i en menneskealder og er kendt vidt og bredt blandet landets skakspillere – både for sin spillestyrke og sin farverige optræden.

Hvem har ikke prøvet at erklære en given stilling som ”klart vundet for sort” og derefter fået kam til sit hår, når Godtfred har påtaget sig de hvide brikker og krævet, at man også i praksis var i stand til at bevise påstanden! Trods sin høje alder er Godtfred på en god dag umådelig svær at bide skeer med – selv for gode mesterspillere. En stor læremester, der virkelig har forstået at inspirere og åbne andre skakspilleres øjne for spillets uendelige muligheder. Hjerteligt til lykke med fødselsdagen!

24.08.2012
Høtteskak 2012

Lørdag den 25. august er hovedgaden i Vojens midlertidigt ændret til gågade med allehånde aktiviteter og tilbud til borgerne i anledning af Vojens Høtte – en byfest, der i løbet af 40 år har udviklet sig til et stort arrangement. I rigtig mange år har Høtteskak været tilbagevendende. Således også i morgen, hvor Vojens Skakklub viser flaget og søger kontakt med potentielle skakspillere på en underholdende og uhøjtidelig måde. Vi håber på godt vejr og livlig aktivitet ved brætterne. Efterfølgende byder vi naturligvis alle interesserede velkomne i klubben, hvis det har fanget deres interesse. Læs om propagandaarrangementet i programmet for årets byfest (Høtte) i Vojens her.

24.08.2012
Holdturneringen 2012-13.

Der var lagt op til, at holdturneringen fra 2013 skulle omfatte hold fra både 3., 4. og 5. Hovedkreds. Nu har 3hk (Fyn) imidlertid meddelt, at de alligevel ikke er interesseret i samarbejdet på nuværende tidspunkt. Dermed fortsætter reglerne uændret for op- og nedrykning i rækkerne fra mester-1 og ned. Læs mere her.

22.08.2012
Springeren

Nyt nummer af Vojens Skakklubs medlemsblad er udkommet. Læs bladet her. 19.08.2012 Kontroversielle Kasparov. Under en sympatidemonstration til fordel for pigepunkgruppen Pussy Riot i Moskva i går blev skakmester og oppositionspolitiker Gary Kasparov båret væk af det russiske politi.

Om Kasparovs skakkarriere og partier
Om Kasparov i dag

18.08.2012
Juniorverdensmesterskabet 2012.

Juniorturneringen for skakspillere under 20 år blev spillet i Athen i perioden 2.-15. august. Vinder på bedste korrektion blev den tyrkiske stormester Alexander Ipatov med 10 points af 13. Samme pointstal opnåede Richard Rapport fra Ungarn. Efter en skidt start spillede Mads Andersen (seedet 28) sig med 8½ points op på en fin 15. plads. Læs mere på turneringshjemmesiden.

17.08.2012
Sønderborgmesterskabet 2012.

Skakklubben Alssund inviterer til det 2. åbne Sønderborgmesterskab. Læs invitationen her.

17.08.2012
SGP – 1. afdeling 22. september 2012.

Skakklubben Springeren indbyder til SGP i Kolding den 22. september. Stævnet er samtidigt 1. afdeling af SGP-serien 2012-2013.

17.08.2012
Holdturneringen 2012-13.

Indbydelse til sæsonens fælles holdturnering for 4. og 5. Hovedkreds er udsendt til klubberne. Læs mere her. 07.08.2012 Ny formand i Aabenraa Skakklub. Per Gejl Jørgensen blev i juni valgt til ny formand i Aabenraa Skakklub. Han er til daglig lærer på Aabenraa Friskole, hvor han også har skoleskak. Som navnet antyder, kommer Per fra en familie, der er meget skakaktiv i Vojens Skakklub. Vi ønsker ham held og lykke med at genrejse Aabenraa som den skakby, den har stolte traditioner for at være.

07.08.2012
International skak

Der er masser af turneringsaktivitet også i sommerferieperioden. De respektive hjemmesider er gennemgående indholdsrige. Der har f.eks. været nationale mesterskaber i Norge, Sverige, Skotland og England. I dag slutter kampen om det ukrainske mesterskab, og i Rusland er der gang i mesterskaberne kaldet “Superfinals” med separate turneringer for mænd og kvinder. Biel Chess Festival sluttede den 02.08.2012. Endelig er en stor turnering (HZ Chess Tournament 2012) med 250 deltagere – heraf 34 titelholdere – under afvikling i Vlissingen i Holland.

05.08.2012
Høtteskak 2012

Læs om propagandaarrangementet for skakspillet og Vojens Skakklub lørdag den 25. august i programmet for årets byfest (Høtte) i Vojens her.

05.08.2012
Politiken Cup – Chess Festival 2012
Webmasteren har været på ferie. Derfor er siden ikke blevet opdateret de seneste 14 dage. Den vigtigste danske skakbegivenhed i perioden har utvivlsomt været årets udgave af Politiken Cup, der netop er afsluttet. Tre spillere endte på 8 af 10 ved Politiken Cup. Efter korrektionsberegning gik den samlede sejr og førstepræmien på 20.000 kr. til GM Ivan Cheparinov fra Bulgarien med hollandske GM Ivan Sokolov på andenpladsen og svenske GM Jonny Hector på tredjepladsen. Bedste dansker blev GM Jacob Aagaard på en 10. plads lige foran GM Sune Berg Hansen. Begge scorede 7½ point. Læs mere på turneringshjemmesiden. Politiken Cup fortsætter i 2013. Det foregår igen i uge 31 og igen på Konventum i Helsingør.

21.07.2012
Horsens Lang Weekend 2012
spilles den 19.-22. juli. Det er en eftertragtet, komprimeret 7 runders turnering med max. 120 deltagere. Alle pladser er fyldt, og der har været oprettet venteliste. Turneringen kan følges her.

18.07.2012
Stærke turneringer i Dortmund og Amsterdam
I “Sparkassen Chess-Meeting” i Dortmund er der spillet 5 af 9 runder i en alle-mod-alle stormesterturnering, hvor ratingspændet går fra 2629 til 2799. Forrest ligger Ponomariov, Karjakin og Kramnik med hver 3½ point. I “Golden Classic Tournament” i Amsterdam deltager 7 stormestre, hvor der så er en oversidder i hver runde. Ivanchuk fører med 3 points efter 4 runder. På samme tid afvikles de nationale hollandske mesterskaber for både mænd og kvinder. Se også hjemmesiden The Week in Chess.

18.07.2012
Høtteskak 2012
Så er aftalerne på plads, så Vojens Skakklub igen kan stille op til en festlig Høttelørdag i gågaden i Vojens. Den årligt tilbagevendende byfest finder som sædvanligt sted i uge 34, og det er altså lørdag den 25. august, at skakklubbens medlemmer stiller bræt og -brikker op i Vestergade 22 (uden for Sydbank).

Det er først og fremmest et propagandaarrangement for skakspillet, men da det tidsmæssigt falder sammen med sæsonstart i Vojens Skakklub, afholdes arrangementet naturligvis også i håb om, at det kan være med til at rekruttere nye medlemmer til skakklubben – både til senior- og junior-/skoleskakafdelingen.

Høttelørdag sidder klubmedlemmer på den ene side af bordet, og på den anden side kan alle, der har lyst, deltage. Der spilles med skakur, hvor klubmedlemmer får 5 minutter, mens de håbefulde udfordrere får 10 minutter til et parti.

Principperne for at spille med er de enkle: “Træk lod om modstanderne, vind 3 partier og få en præmie.” På den måde har alle en god chance.

Arrangementet er for alle interesserede – piger og drenge, børn og voksne i alle aldre. Det begynder kl. 9 og er slut kl. 12.

Arrangementssponsor: Sydbank.

Se billederne fra Høtteskak i 2011.

13.07.2012
Ugens skakgrin
Skak er et alvorligt spil, og udenforstående tror måske, at skakspillere oftest har skikkelse af tandløse, gamle dødbidere. Men uden humor går det ikke. Få be- eller afkræftet fordommene med denne YouTube-video.

11.07.2012
Politiken Cup 2012
Årets udgave af turneringen spilles i perioden Lørdag 28. juli til søndag 5. august 2012. Indtil videre er 263 spillere tilmeldt – heraf 23 stormestre og 7 internationale mestre. Turneringens hjemmeside.

11.07.2012
VM i lynskak – World Blitz Final
sluttede med sejr til Alexander Grischuk. Også i denne finale måtte Magnus Carlsen nøjes med andenpladsen – et halvt point efter. Se turneringstabeller og partier her.

09.07.2012
VM i hurtigskak – World Rapid Chess Championship
er netop afviklet i Astana i Kazakstan med 16 topratede stormestre som deltagere i mesterskabsgruppen. Sergei Karjakin blev vinder foran Magnus Carlsen. Arrangementet slutter med en lynturnering (3 minutter + 2 sekunder pr. udført træk), der er begyndt i dag. Se turneringstabeller og partier her.

07.07.2012
FIDEs rangliste.
Det internationale skakforbund FIDE har som sædvanligt opstillet en aktuel rangliste over de 100 højst ratede skakspillere. Konkurrencen er skarp, og der er nu 45 spillere med et ratingtal på 2700 eller derover. Pr. juli 2012 ser det således ud i top 5:

PlaceringNavnLandRating
1Carlsen, MagnusNOR2837
2Aronian, LevonARM2816
3Kramnik, VladimirRUS2799
4Radjabov, TeimourAZE2788
5Anand, ViswanathanIND2780

Som det fremgår, er verdensmester Anand røget ned på 5.-pladsen, mens seneste VM-udfordrer Boris Gelfand ligger på 16.-pladsen med 2738. Eneste dansker på listen er Peter Heine Nielsen, der med 2665 indtager 88.-pladsen. Bent Larsen er naturligvis den danske spiller, der gennem tiderne er nået længst op på ranglisten – han lå i begyndelsen af 1970-erne på 4.-pladsen. Curt Hansens bedste placering på verdensranglisten kom i 1992, da han var nummer 14.

07.07.2012
Syd Grand Prix 2012-13.

Så er spillesteder og datoer for den kommende sæsons Grand-Prix-serie fastlagt. Der bliver 8 afdelinger, heraf en enkelt på Fyn (Ejby). Som sædvanlig indgår Vojens Juleturnering den 28. december som SGPs 4. afdeling. Se spillesteder og datoer her.

06.07.2012
Sommerskak for skoleelever

blev afviklet planmæssigt med i alt 12 deltagere. Der blev vekslet mellem koncentreret teoriundervisning, praktiske øvelser, små turneringer – og nødvendige pauser med madpakker, frugt og fodboldkampe i det gode vejr. Der var stor spredning i deltagernes alder og skakmæssige forudsætninger, men alle gjorde synlige fremskridt fra dag til dag og har forhåbentlig fået smag for endnu mere, så skakspillet kan få tilført en ny generation af aktive klubspillere

02.07.2012
Sommerskak for skoleelever
Så er sommerskakken i gang. Skulle enkelte interesserede have fortrudt, at de ikke har tilmeldt sig, er der endnu ledige pladser, og man kan godt nå at tilmelde sig dagene i Haderslev. Det er den 4.-5. juli kl. 9-15 på VUC, Christiansfeldvej 31, Haderslev Tilmelding til Kai Bjørnskov via mail kai@skoleskak.dk eller på telefon 7453 2185 eller 2990 6359. 01.07.2012 Spil med Dansk Skole Skak Ny udgave af Dansk Skole Skaks spilside indeholder masser af instruktive opgaver. Se her.

23.06.2012
Sommerskak for skolebørn i Haderslev kommune

Husk tilmelding senest lørdag den 30. juni. Sommerskak – Brug sommerferien på at lære kunsten at spille skak og bliv bedre når du træner sammen med andre skakspillere. Sted(er): 2-3. juli: Huset, Danmarksgade 8, Vojens 4.-5. juli: VUC, Christiansfeldvej 31, Haderslev Alle dage kl. 9-15. Pris: 50 kr. for 2 dage / 100 kr. for 4 dage. Tilmelding: senest 30. juni på kai@skoleskak.dk eller vojensskakklub@gmail.com

23.06.2012
Familie-skaklejr 2012 i Slesvig

Den 15.-17. juni samledes familier – i alt 80 børn og forældre – i en skaklejr på Christianslyst i Sydslesvig. Læs mere og se fotos fra arrangementet her.

23.06.2012
FIDE Women Grand Prix – Kazan 2012

Som turneringsnavnet antyder en turnering for kvinder. 12 deltagere, hvoraf de 10 var regulære stormestre. Desuden en IM og en WGM. Højstratede deltager: 2598. Vinder blev Humpy Koneru foran Anna Muzychuk, begge med 7½ points og uden tabspartier. Læs mere her.

23.06.2012
Vagn Lynge Jakobsen er død

efter en lang og svær sygdomsperiode. Vagn Lauritzens mindeord blev bragt i Jydske Vestkysten den 20.06.2012:

Vagn Lynge Jakobsen (Guldagervej 11, Løgumkloster) er ikke mere. Dermed har Løgumkloster Skakklub og skakken i Sønderjylland mistet en af de gamle kæmper. Vagn havde sin skaklige storhedstid i 1960erne, da han spillede i Haderslev Skakklub, og hvor han 2 gange hjemførte det Sønderjyske Mesterskab. Derefter fik hans arbejde første prioritet, specielt efter at han i 1980 overtog apoteket i Løgumkloster. Ved hans overtagelse af apoteket var vi i klubben lidt spændte på om Vagn ville melde sig ind i vores klub, eller om han måske ville fortsætte i Haderslev eller vælge den stærke klub i Tønder. Vagn valgte os, selvom han var noget stærkere end de fleste af os lokale. Det viser de 21 klubmesterskaber, han i løbet af de næste 30 år hjemførte, tydeligt. Han deltog aktivt i klublivet og var meget interesseret i klubbens ve og vel; Vagn Lynge Jakobsen er ikke mere. Dermed har Løgumkloster Skakklub og skakken i Sønderjylland mistet en af de gamle kæmper. Vagn havde sin skaklige storhedstid i 1960erne, da han spillede i Haderslev Skakklub, og han gav mange gange udtryk for glæde over den gode ånd og det gode fællesskab der er i vores klub – noget han selv bidrog væsentlig til; han havde ingen mesternykker og stillede altid gerne op og spillede seriøst mod både stærke og svage modstandere. Han deltog også i holdkampe, så vidt arbejdet tillod det; dog valgte han de sidste år, hvor helbredet blev dårligere, kun at koncentrere sig om klubbens interne turneringer, og det sidste klubmesterskab blev da også hentet i sæsonen 2010-11. Vi vil savne Vagn i klubben; æret være hans minde.

18.06.2012
Indbydelse til skoleskaklejr på Skibet Skole 15.-16. september

Dansk Skole Skaks Vejlekreds arrangerer denne opvarmningsweekend for alle skoleskakspillere til sæsonens mange turneringsaktiviteter. Invitation kan ses her.

18.06.2012
7. Mikhail Tal Memorial 2012

blev igen vundet af Magnus Carlsen – afgjort efter tie-break. Slutstillingen: 1. Carlsen 5½ points, 2.Caruana 5, 3. Radjabov 5, 4. Kramnik 4½, 5. Morozevich 4½, 6. Levon Aronian 4½, 7. Grischuk 4½, 8. Luke McShane 4, 9. Nakamura 4 og 10. Tomashevsky 3½. Læs mere her.

17.06.2012
7. Mikhail Tal Memorial 2012

spilles i øjeblikket i Moskva. Den store lettiske skakmester Tal med tilnavnet “troldmanden fra Riga” døde i 1992. Til minde om ham spilles en mindeturnering. I 2012-udgaven spiller 10 stormestre med en gennemsnitsrating på 2776 alle mod alle. Før sidste runde fører italienske Fabian Caruana (20 år – d.v.s. født samme år som Tal døde) noget overraskende med 5 points foran Magnus Carlsen (22 år) og Teimour Radjabov (25 år) med hver 4½. Læs mere her.

10.06.2012
The Week in Chess

Kan du ikke få skaknyheder eller skakpartier nok – så hold dig orienteret på The Week in Chess.

10.06.2012
Familie-skaklejr 2012 i Slesvig

Den 15.-17. juni 2012 arrangerer Dansk skole Skaks forældrenetværk årets skaklejr for hele familien på kursuscenter Christianslyst i Süderbrarup, Slesvig. Se invitationen her.

07.06.2012
Sommerskak for skolebørn i Haderslev kommune

Alle skolebørn i Haderslev kommune får en flyer med hjem i tasken, når skoleåret slutter. I flyeren og på Haderslev Kommunes hjemmeside kan alle tilbud om sommerferieaktiviteter ses. Haderslev Skakklub, Vojens Skakklub og Haderslev Skoleskak arrangerer sommerskak i fællesskab. Det foregår i perioden mandag den 2.- torsdag den 5. juli, hver af de 4 dage fra kl. 9-15. Tilbuddet ser således ud:

Sommerskak – Brug sommerferien på at lære kunsten at spille skak og bliv bedre når du træner sammen med andre skakspillere. Sted(er): 2-3. juli: Huset, Danmarksgade 8, Vojens 4.-5. juli: VUC, Christiansfeldvej 31, Haderslev Pris: 50 kr. for 2 dage / 100 kr. for 4 dage. Tilmelding: senest 30. juni på kai@skoleskak.dk eller vojensskakklub@gmail.com

07.06.2012
Gedebukkebensoverogundergeneralkrigskommander­sergent

er et langt og spændende ord brugt i eventyret om “Hyrdinden og skorstensfejeren” af H.C. Andersen. Det har ikke noget med skak at gøre, men apropos lange ord: I morgen finder følgende skakbegivenhed sted i Heide i Tyskland: Bezirksschnellschachmannschaftsmeisterschaft! Se selv her.

05.06.2012
Familiemesterskab

I Oberhof (Tyskland) er der afviklet et alternativt skakmesterskab for 2-mands familiehold. 68 hold bestående af far og søn, mor og datter, broder og søster, bedstefar og barnebarn, fætter og kusine eller andre højst forskellige familierelationer dystede ved skakbrættet over 7 runder. Blandt deltagerne – og på det vindende hold – var sågar en stormester. Turneringen blev afviklet samtidig med et ungdomsmesterskab, og det var måske årsagen til den store tilslutning, der kom bag på arrangørerne. Eksempel til efterfølgelse?! Læs mere her. 05.06.2012 GM-norm til Nikolaj Mikkelsen i Ballerup IM Nikolaj Mikkelsen nåede lige akkurat de nødvendige 6½ points, så det både blev til en udelt turneringssejr og en stormesternorm. Undervejs slog han bl.a. GM Hector og GM Georgiev. Se turneringstabellen her. I den parallelle IM-turnering sejrede ratingfavoritten IM Ninov (Bulgarien) med imponerende 7½ af 9. Se turneringstabellen her.

02.06.2012
Aktuelle danske titelturneringer

Brønshøjs GM-turnering og BMS IM-turnering er gået i gang på Tapeten i Ballerup fredag aften (1. juni) kl. 18.00. De kan følges på Brønshøj Skakforenings hjemmeside. Alle partier vises live på internettet.

31.05.2012
Anand genvandt VM-titlen – igen.

Verdensmesterskabet blev afgjort efter 4 hurtigskakpartier, hvor de fleste nok også på forhånd ville udnævne Anand til favorit. Han slog til med hvid i andet parti og holdt de øvrige 3 partier remis. Der blev spillet om en samlet præmiepulje på 2,5 mio. US-dollars. Matchen har været jævnbyrdig, og de 2 modstandere har haft stor respekt for hinandens evner på brættet. 10 af de ordinære 12 partier i matchen endte i relativt korte remisser – kun 9. parti varede længere end til tidskontrollen ved det fyrretyvende træk. Gelfand slog til i 7. parti, hvor Anand gav ham chancen med et par unøjagtige træk. Udligningen kom allerede i 8. parti, der blev WM-historiens korteste tabsparti. Gelfands dronning blev fanget efter 17 træk! Mange vil sikkert kalde matchen jævnt kedelig, lige som ikke alle kan nyde en fodboldkamp uden mål. Men de mange remisser var ikke udtryk for manglende forsøg på at skaffe sig gevinstchancer, og ind imellem var der tidlige teoretiske nyheder. Desuden var formidlingen og analyserne under live-partierne fremragende og lærerige. Der er masser af stof på matchens officielle hjemmeside, og efter afslutningen vil partierne blive gemt på mere traditionelle skakhjemmesider som f.eks. ChessGames – se her.

28.05.2012
Hvem bliver verdensmester?

Ingen afgørelse efter de ordinære 12 partier. Stillingen er 6-6 efter dagens remis. Efter 9 træk havde Gelfand med sort dobbeltbønder både på e- og c-linien. Til gengæld havde han også løberparret, som han med et bondeoffer hurtigt fik bragt i spil, og efter dronningeafbytning og opløsning af dobbeltbønderne til en ideel bondeopstilling i centrum, vurderede Anand, at han trods merbonden ikke kunne vinde partiet. Heller ikke ved at udnytte, at Gelfand igen i dag havde brugt megen betænkningstid. Der er hviledag tirsdag, hvorefter de afgørende hurtig-skak-partier begynder. Der spilles efter et sindrigt system: Der spilles 4 partier med 25 minutters betænkningstid til hver spiller tillagt 10 sekunder pr. udført træk. Giver det ikke nogen afgørelse, spilles 2 partier med en betænkningstid på 5 minutter pr. spiller tillagt 3 sekunder pr. udført træk. Medmindre der findes en afgørelse, gentages de 2 lynpartier, indtil der er spillet i alt 10 lynpartier. Giver det heller ingen afgørelse spilles sudden death, hvor der trækkes lod om farven. Derefter får hvid 5 minutter og sort 4 minutter (+ 3 sekunders tillægstid pr. udført træk gældende fra træk 61!) – og i tilfælde af remis tilkendes sort sejren.

På pressekonferencen blev afgørelsen sammenlignet med straffesparkkonkurrence i fodbold, og spillerne blev spurgt, om man kan forberede sig til en sådan afgørelse. Naturligvis har de været forberedt på disse vilkår for matchen, men det bliver ekstremt spændende at se, hvem der er bedst til det temposkift, afgørelsen kræver. Det er stadig på den officielle hjemmeside, man kan følge matchen – live træk for træk.

28.05.2012
Pokalturneringen

DSUs Pokalstævne er afviklet Pinsedag, og forløbet kan ses her. For 4. Hovedkreds´ vedkommende opnåede Bov (Svend Erik Kramer, Guido Heinemann, Dennis Schwarz og Marco Hansen) en overordentlig flot andenplads og sølvmedalje i bredderækken med i alt 16 hold. Alssund måtte nøjes med en mere beskeden 13. plads. I juniorrækken mødte det i juniorholdturneringen sejrsvante Bov-hold nogle overmænd fra de andre hovedkredse og måtte tage til takke med en placering som nr. 8 af 13 hold. Tager man spillernes alder i betragtning, er resultatet imidlertid udmærket. Kan de unge spillere holde sammen i de kommende år, er der et stort potentiale i holdet.

26.05.2012
WM-matchen: Remis igen!

Igen i dag fortsatte jævnbyrdigheden, og efter endnu en remis i det 11. parti er stillingen nu 5½-5½. Vi er nu så tæt på afslutningen, at spændingen og intensiteten i partierne under alle omstændigheder er stigende, og Gelfand forsøgte at finde en vej i sit sidste parti med hvid. Det førte til et voldsomt tidsforbrug, som i mere komplicerede stillinger kunne være blevet skæbnesvangert, men i sidste ende var det Anand, der tilbød remis og dermed ikke fandt det umagen værd at forsøge at drage fordel af den skæve betænkningstid. Sidste ordinære parti i matchen finder efter endnu en hviledag i morgen sted på mandag. Følg afslutningen her.

25.05.2012
Pokalturneringen

DSUs Pokalstævne holdes traditionen tro pinsedag, der i år falder den 27. maj. Spillestedet er Hotel Scandic i Odense. Haderslev, vinderne af eliterækken i 4. Hovedkreds, stiller ikke op, men ellers er hovedkredsen fint repræsenteret af Bov og Alssund i bredderækken og Bov i juniorrækken. Se deltagerliste m.m. her.

25.05.2012
Tjele Skaksommerlejr

finder sted fra søndag den 8. juli til søndag den 15. juli 2012. Allerede nu er der tilmeldt 81, så måske bliver årets skaklejr helt fyldt op. Beklageligvis er ingen af de indtil videre tilmeldte fra 4. Hovedkreds. Læs mere om lejren her.

24.05.2012
5-5 med to partier tilbage i WM-matchen

I dagens parti lykkedes det på intet tidspunkt nogen af parterne at skaffe sig afgørende fordel, og efter hvids (Anand) 25. træk blev der taget remis. Når man tænker på tidligere tiders fjendskab og mistænksomhed mellem kombattanterne i et WM, må man sige, at Anand og Gelfand virker venskabelige, og på pressekonferencerne sidder de side om side og svarer tålmodigt på journalisternes mere eller mindre begavede spørgsmål – helt uden, at der opstår pinlige episoder. 11. og 12. parti spilles henholdsvis den 26.05. og 28.05.2012. Kramnik og Svidler kommenterer. Hvis stillingen fortsat er uafgjort efter 12 partier, spilles hurtigskak (tie break) den 30. maj for at få en afgørelse af mesterskabet. Alle oplysninger om WM-matchen kan findes her.

24.05.2012
Skakudstyr vurderet til 1,2-1,8 mio. kr.

Dagbladet Politiken skrev den 23.05.2012: “Det skakbræt og de brikker, som Bobby Fischer og Boris Spassky spillede de sidste 15 partier med ved den legendariske VM-match Reykjavik i 1972 kommer på auktion på Bruun Rasmussen Kunstauktioner i København den 14. juni klokken 17″. Læs mere her.

Oven i købet inviterer Bruun Rasmussen Kunstauktioner til foredrag, eftersyn og reception den 31. maj kl. 15 – 18. Gudmundur G. Thorarinsson, der var formand for organisationskomiteen bag VM-matchen, holder kl. 16.00 et foredrag med titlen “Reflections of the Cold War Superpowers’ Mind Game” om VM-matchen mellem Bobby Fischer og Boris Spassky i Reykjavik 1972.

23.05.2012
Ro på i 9. matchparti?

Gelfand havde utvivlsomt brug for at komme sig efter den bommert, han begik i parti 8, så selv om det for ham var den ordinære match´ næstsidste parti med hvid, blev der ikke satset vildt, og partiet endte med remis. Undervejs udviklede partiet sig dog  yderst interessant. Gelfand havde løberpar mod springerpar og en lille hvid fordel. Anand brugte relativt megen tid, selv om stillingen ikke burde være ukendt for en velforberedt verdensmester. Senere spillede Gelfand med dronning mod Anands tårn, springer og bonde. Den samlede stilling i matchen er nu 4½-4½ med 3 partier tilbage. På det traditionelle pressemøde efter partiet begyndte de 2 modstandere pludselig at diskutere partiet direkte indbyrdes på engelsk, indtil de blev bedt om at indvi hele forsamlingen af journalister i, hvad de diskuterede! Alle oplysninger om WM-matchen kan findes her.

21.05.2012
Ligevægten genoprettet efter Anand-sejr i 8. parti.

Anand udlignede i dag stillingen til 4-4. Det blev et kort parti, hvor Gelfand lavede en fatal fejlberegning, så en tilsyneladende materiel fordel i stedet førte til det modsatte – Gelfands dronning blev fanget i hjørnet på h1, og partiet var slut efter kun 17 træk. Et lettere chokerende forløb efter at kommentatorerne var begyndt at anse sorts chancer for bedst. Nu er der for alvor kommet gang i verdensmesterskabskampen. Med 4 partier tilbage er der kommet masser af spænding på drengen. Peter Leko er en engageret kommentator, men han snakker uendelig meget – trættende i længden. Heldigvis var der igen en gæst i studiet, nemlig den unge stormester Ian Nepomniachtchi, der dog ikke ligefrem havde let ved at få et ord indført! I morgen er der hviledag, og så vender Peter Svidler tilbage som kommentator.

Alle oplysninger om WM-matchen kan findes her.

20.05.2012
Udfordreren har taget føringen 4-3.

Efter 6 remisser på stribe lykkedes det i dag udfordreren Boris Gelfand at vinde 7. parti med de hvide brikker og d4 i første træk. Godt for WM-matchen. I partiets afgørende fase var det umuligt for Anand at finde modspil, og da et løbertab blev en realitet, var partiet afgjort. Anand opgav i en stilling, hvor han kunne føre en fribonde i Dronning, men straks herefter ville blive sat mat! Under dagens parti med Peter Leko i kommentatorboksen kom Anatoli Karpov forbi og bidrog meget instruktivt. Følg begivenhederne her.

20.05.2012
H.C. Andersen Mind Games er afgjort.

Den blev spillet i Odense som en 9 runders Schweizer-turnering i perioden 16.-20. maj. Turneringen var åben for alle og havde 56 deltagere med et ratingspring fra 2555 til 1156! Gennemgående var det en stærkt besat turnering med bl.a. 5 stormestre og 8 internationale mestre. Turneringssejren blev delt mellem Vladimir Georgiev (Makedonien) og Henrik Danielsen (Island), der hver scorede 7 af 9 points og delte det indbyrdes point. Henrik Danielsen fik førstepladsen på bedste korrektion. Læs mere på turneringshjemmesiden eller se turneringstabellen her.

18.05.2012
Halvvejs i WM-matchen

er stillingen 3-3 efter 6 remisser på stribe. Det er aftalt, hvordan mesterskabet afgøres, hvis de første 12 partier ender med resultatet 6-6. Så skal der spilles 4 tie-break partier, hvor der spilles med 25 minutter pr. spiller tillagt 10 sekunder pr. udført træk. Det er altså ikke således, at verdensmesteren beholder sin titel, blot han undgår at tabe. Anand begynder dog at se mindre anspændt eller nervøs ud end i matchens begyndelse. Svidler var igen hovedkommentator under dagens 6. matchparti, men undervejs i live-udsendelsen kom Garry Kasparov på besøg i kommentatorboksen. Interessant! Som politiker kan han virke sammenbidt, men som skakelsker er han den gamle Kasparov, der gerne vil se skak, hvor spillerne tør risikere noget for at begejstre publikum. Hans vurdering af matchen er bl.a., at Anand har mistet motivation, og at Gelfands chancer vil stige, hvis matchen fortsætter med yderligere et par remisser. Omvendt har Gelfand næsten aldrig besejret Anand (se dog dette parti fra 1993), så… Problemet er, at begge parter indtil videre spiller for meget på det sikre. I morgen er det igen hviledag med pause i matchen. Følg begivenhederne her. 16.05.20122 WM-hviledag med stillingen 2-2. I 3. matchparti blev der kæmpet, indtil stillingen nødvendiggjorde en evigskak. Nu begynder gentagelser at gøre matchen triviel for tilskuerne. Hvem bliver den første, der kaster al forsigtighed over styr – og betaler det sig, hvis man vil være verdensmester? 5. parti spilles på Kr. Himmelfartsdag, og det bliver med Joel Lautier som live-kommentator. Følg begivenhederne her.

16.05.2012
H.C. Andersen Mind games

begynder i Odense i dag, bl.a. med deltagelse af 5 stormestre – herunder Henrik Danielsen og Jacob Aagaard. Turneringshjemmeside og liveskak.

14.05.2012
1½-1½ efter 3 partier.

Det bliver ikke sjovt at være den første, der taber et parti, men det er nok det, der skal til for at bringe liv i den lige WM-match. Følg begivenhederne her. Jan Timman er nu live-kommentator, og 4. parti spilles tirsdag (kl. 13 dansk tid) – derefter hviledag på onsdag.

13.05.2012
DM i skoleskak

Asbjørn Schack scorede 5 af 7 points og sluttede på en flot 4.-5.-plads i U10-gruppen med i alt 27 deltagere. I sidste runde måtte han se sig besejret af Filip Boe med et ratingtal på 1590! Læs alt om turneringen her.

Læs alt om turneringen her.

Asbjørns parti mod Filip blev transmitteret på www.liveskak.dk og forløb således:

Asbjørn Hovgård Schack – Filip Boe Olsen 1. e4 c6 2. d4 d5 3. exd5 cxd5 4. Lf4 Sc6 5. Sf3 Sf6 6. Sc3 Lf5 7. Lb5 e6 8. Se5 Db6 9. O-O Le7 10. Dd2 O-O 11. Tfd1 Tac8 12. Lg5 Tfd8 13. Tab1 h6 14. Lf4 Se4 15. Sxe4 Lxe4 16. Sxc6 bxc6 17. Ld3 Lxd3 18. Dxd3 c5 19. dxc5 Lxc5 20. Le3 Lxe3 21. Dxe3 Dxe3 22. fxe3 Txc2 23. e4 d4 24. a4 d3 25. Tbc1 Txb2 26. Tb1 Te2 27. Te1 Txe1+ 28. Txe1 d2 29. Td1 Td4 30. Kf2 Txe4 31. a5 Td4 32. Ke3 e5 33. Txd2 Txd2 34. Kxd2 Kf8 35. a6 Ke7 36. g4 Kd6 37. Ke3 f6 38. Ke4 g5 39. h3 Ke6 40. Ke3 Kd5 41. Kd3 e4+ 42. Ke3 Ke5 43. Ke2 f5 44. Ke3 f4+ 45. Ke2 Kd6  0-1 13.05.2012 1-1. Andet WM-parti blev også remis. Verdensmesteren ser mere anspændt ud end udfordreren, men på resultattavlen er der ingen forskel. Søndag er hviledag. Parti nr. 3 spilles mandag. Følg WM-finalen her.

12.05.2012
Remis i første WM-parti.

Selv om Anand og Gelfand endte med at dele gårsdagens point, var der langtfra tale om et fredelig parti. Begge parter forsøgte at få initiativ eller overtag. Til sidst fik Gelfand med sort nærmest en lille fordel, og han virkede forståeligt afslappet og tilfreds på det efterfølgende pressemøde. På hjemmesiden kan man se åbningsceremonien og de enkelte partier som videoer. Det kræver naturligvis, at man har god tid. Til gengæld er der fremragende stormesterkommentarer undervejs. I går havde studievært Dirk Jan ten Geuzendam(redaktør af “New in Chess magazine“) Nigel Short som kommentator. Short ligger stadig blandt de 50 bedste skakspillere i verden, og undervejs fik de 2 besøg af Sergey Karjakin, en 21-årig russisk stormester, der er nummer 6 på FIDEs ratingliste (2779). Fremragende og ganske underholdende formidling, selv om et skakparti ikke foregår i helt samme hæsblæsende tempo som en fodboldkamp i Barcelona. Transmissionen blev garneret med enkelte reklameindslag og en kort film om skak-WMs historie. 2. WM-parti begynder i dag kl. 15 – igen med Short som kommentator. Undervejs i WM-finalen kommer også Jan TimmanJoel Lautier, Peter Svidler, Peter Leko og Vladimir Kramnik i studiet som kommentatorer. Og det er gratis at kigge og lytte med!

12.05.2012
DM i skoleskak
er godt i gang. Eneste deltager fra Sønderjylland er Asbjørn Schack, der er aktiv skoleskakspiller både på Sct. Severin Skole (Haderslev) og i Vojens Skoleskak. Masser af info på turneringshjemmesiden. Sejt for de unge talenter at få vist nogle af deres partier live på nettet! Asbjørn Hovgård Schack har foreløbig scoret 3 af 4 points.

10.05.2012
FIDE World Chess Championship 2012

I dag var der åbningsceremoni for matchen om FIDEs verdensmesterskab i skak, og i morgen går de 2 kombattanter i gang med første parti. Viswanathan Anand (Indien) er regerende verdensmester, og Boris Gelfand (Israel) er udfordrer. Matchen spilles i Tretyakov Galleriet i Moskva. Der spilles 12 partier frem til den 28.05.2012, hvorefter der er afsat tid til “tie-break-partier” – d.v.s. hurtigskak i tilfælde af ligestilling 6-6. Afslutningsceremonien finder sted den 31. maj. Matchen kan følges på den officielle hjemmeside eller her.

09.05.2012
Skak internationalt

I øjeblikket er der bl.a. gang i følgende større turneringer rundt om i verden:

US Championship. 11 runder, der afvikles i perioden 08.05.-20.05.2012. Det er en eliteturnering med deltagelse af 12 stormestre og med en garanteret præmiesum på mindst 160.000 dollars. US Women´s Championship spilles parallelt. Turneringshjemmeside her.

11th Asian Continental Chess Championships, 04.05.-14.05.2012. Turneringshjemmeside her.

Capablanca Memorial, 04.05.-14.05.2012. Elitegruppen består af 6 stormestre med et ratinggennemsnit på 2694. Turneringen spilles på Cuba. Hjemmesiden er på spansk og kræver nogen tålmodighed.

Sigeman Chess Tournament 09.05.-16.05.2012. En svensk turnering med navn efter det sponsorerende advokatfirma. Den spilles i Malmø og afvikles som 7 runders alle-mod-alle turnering. Det er 15. gang, turneringen finder sted, og årets internationale felt er stærkere end nogensinde. Check turneringshjemmesiden her. 06.05.2012 Copenhagen Chess Challenge Den svenske stormester Stellan Brynell vandt Copenhagen Chess Challenge 2012 på bedre korrektion end fem andre spillere, der også scorede 6½ points. Mads Andersen blev højst placerede dansker på 4.-pladsen. Det giver ham et – i betragtning af hans unge alder – imponerende ELO på 2443. Læs mere på DSUs hjemmeside. Resultater og turneringstabel kan ses her. I tabellen kan man klikke på de enkelte resultater og få partiet på skærmen og turneringen leverer også resultaterne til den store skakserver http://chess-results.com – se her.

06.05.2012
Pokal(hold)turneringen i 4. Hovedkreds

blev som sædvanlig arrangeret af Tønder Skakklub og foregik lørdag den 5. maj. Haderslev stillede med et stærkt elitehold i år og vandt en forventet samlet sejr. Læs mere her. Det landsdækkende finalestævne for pokalturneringen afvikles på Hotel Scandic i Odense søndag den 27.05.2012 kl. 11-20. Se invitationen her.

04.05.2012
DSU´s Initiativpræmie til Vojens Skakklub.

På 4. Hovedkreds´ generalforsamling den 25.02.2012 blev Vojens Skakklub indstillet til DSU´s initiativpris for et godt PR-arbejde. Initiativpræmien – i form af diplom og gavekort til Dansk Skaksalg blev overrakt på DSU´s delegeretmøde i Helsingør i Påsken. Vojens Skakklub kunne desværre ikke være til stede i Helsingør, men præmien er nu – takket være hovedkredsformanden – nået velbeholden til Vojens.

Se billede af initiativpræmien her.

04.05.2012
Copenhagen Chess Challenge 2.-6. maj 2012

er godt i gang. Der er 66 deltagere og alle 33 partier kan følges runde for runde på http://liveskak.dk/ Resultater og turneringstabel kan ses her. I tabellen kan man klikke på de enkelte resultater og få partiet på skærmen og turneringen leverer også resultaterne til den store skakserver http://chess-results.com – se her. En glimrende formidlingsindsats fra arrangørernes side!

02.05.2012
Christian Karstensen blev bymester i Løgumkloster.

Løgumkloster Byturnering 2012 er nu færdigspillet. Alle 5 runder i begge grupper blev afviklet uden et eneste afbud, og begge grupper fik suveræne vindere med maksimumscore! For deltagerne fra Vojens Skakklub endte det med 2 points og en delt 3.-5. plads til Karl Posselt i mesterskabsgruppen. I gruppe 2 opnåede Morten Jessen 2½ points og en delt 2.-4. plads. P.g.a. af dårligere korrektion var der hverken 2.- eller 3.-præmie til Morten. Kresten Beck scorede 2 points og en delt 5.-7. plads. Læs mere om turneringen her. Se turneringstabellerne her. Gennemspil partierne på skærmen her. 02.05.2012 Ungdoms-DM i Allerød finder sted den 11.-13. maj 2012. Foreløbig er 108 spillere tilmeldt. Eneste deltager fra Sønderjylland er Asbjørn Schack, der er aktiv skoleskakspiller både på Sct. Severin Skole (Haderslev) og i Vojens Skoleskak. Læs mere om turneringen her.

30.04.2012
Vojens Skakklub har sluttet sæson 2011-12.

Sidste klubaften for seniorerne var den 30.04.2012, hvor der blev sluttet af med lynturnering og kaffebord. Finn Nielsen vandt aftenens turnering foran Mogens K. Larsson. Finn blev desuden klubmester med ½ points margen til Karl Posselt.

29.04.2012
Syd Grand Prix

Niels Jørgen Fries-Nielsen vinder af sidste afdeling i Sønderborg den 28.04.12.
Sidste afdeling af sæsonens SGP-serie på 7 hurtigturneringer blev afviklet i Sønderborg i går. Dejligt at være så mange skakspillere (i alt 43) samlet, at arrangørerne var rykket ind i menighedshusets kirkesal som i de gode gamle dage. SGP 7 var en to-i-én-turnering, hvor der både blev dystet om dagens præmier og om de samlede præmiepladser for hele SGP-serien. Fra Vojens deltog Thorbjørn Møller, Asbjørn Schack, Morten Jessen og Karl Posselt.

I skoleskakklassen scorede Asbjørn 3½ points. Et fint resultat, når man sammenholder det med konkurrenterne og Asbjørns unge alder. Thorbjørn hentede i alt 4½ points. Det rakte til en beskeden præmie for en delt 4.-5.plads i skoleskakgruppen, men Thorbjørn imponerede ved at vinde over 2 af de 3 spillere, der endte over ham i tabellen – nemlig Frederik B. Schweizer og Benjamin Isler. Morten og Karl deltog begge i en samlet gruppe for 2.-3.-4.-klassespillere og scorede begge 4 af 7 points. For Morten rakte det til førstepræmien i 4. klasse, mens Karl måtte tage til takke med en delt 4.-7.-plads i 2. klasse.

I den samlede stilling for hele serien lykkedes det ikke for Thorbjørn at avancere. Han har i løbet af sæsonen scoret 52 GrandPrix-points. Det blev til en ærefuld, men præmieløs 4. plads. Til gengæld klemte Morten sig ind på en samlet 2.-plads i 4. klasse med i alt 45 GP-points. Ganske flot i betragtning af, at han kun har deltaget i 3 af seriens 7 turneringer!

Præmietagere m.m. kan ses på Skakklubben Alssunds hjemmeside Turneringstabeller fra dagens stævne kan ses her. Samlet oversigt over deltagere og SGP-points kan ses her.

25.04.2012
Løgumkloster Byturnering 2012

4. runde blev spillet tirsdag den 24.04., og selv om der resterer en runde, er årets bymester allerede klar. Det bliver Christian Karstensen (Tønder Skakklub). Efter 4. runde har han 4 af 4! Deltagerne fra Vojens Skakklub klarer sig ikke alt for godt. Morten og Kresten har hver 1½ points i gruppe 2, mens Karl er nr. 6 og sidst i gruppe 1 med kun 1 point efter 4 runder. Læs mere her. Gennemspil partierne på skærmen her.

24.04.2012
Invitation fra Sct. Michaels Skole i Kolding.

Sct. Michaels satser på at rekruttere børn/skoleskakspillere i et opland med en radius på 50 km. fra Kolding. En turnering lørdag den 16. juni henvender sig til børn i alle aldre og spillestyrker. Se turneringsinvitationen her og tjek også hjemmesiden for skoleskakken på Sct. Michaels her.

22.04.2012
Sondex Cup 2012

Skakklubben Springerens årlige, stærkt besatte 5-runders weekendturnering i samarbejde med Sondex A/S er spillet i denne weekend.

IM Nicolai V. Pedersen, Skanderborg vandt GM/IM-gruppen med 4 af 5 points. Læs om turneringen på DSUs hjemmeside. Se resultaterne fra alle grupper her.

22.04.2012
DSUs delegeretmøde 2012

Dansk Skak Union afholdt som vanligt delegeretmøde i forbindelse med Påskens danmarksmesterskaber. I år i Helsingør. Referatet af det korte møde er endnu ikke offentliggjort, men omtalt på DSUs hjemmeside.

17.04.2012
Løgumkloster Byturnering 2012

3. runde blev spillet tirsdag den 17.04. Læs mere her. Gennemspil partierne på skærmen her.

13.04.2012
Indbydelse til den sønderjyske pokalturnering for 4-mandshold.

Turneringen afholdes lørdag den 5. maj 2012, som sædvanlig med Tønder Skakklub som arrangør. Se indbydelsen her.

13.04.2012
Sønderjysk juniormesterskab.

Turneringen, der skulle have været afviklet lørdag den 14. april 2012, er aflyst p.g.a. for få tilmeldinger.

11.04.2012
Løgumkloster Byturnering 2012

2. runde blev spillet tirsdag den 10. 04. Læs mere her. Gennemspil partierne på skærmen her.

08.04.2012
Sune afgjorde det selv!

Med sejr over Helgi Dam Ziska i sidste runde sikredes Sune Berg Hansen sig titlen med en samlet score på 6½ points. Det viste sig også nødvendigt, da Lars Schandorff med en elegant mattrussel sidst i partiet mod Jens Kristiansen kunne sikre sig afgørende materiel fordel – og dermed opnå 6 points.

Partier fra DM-klassen kan gennemspilles på skærmen. Følg dette link. Turneringstabeller for landsholdsklassen og turneringens andre grupper kan ses her.

Christian Karstensen (Tønder) opnåede 4 points og en pæn ratinggevinst i gruppe 7-1, og Sebastian Gråbæk (Gråsten) scorede 2½ i “Åben kort Påske, gruppe 3”.

07.04.2012
DM-Remisrunde med enkelt undtagelse.
I 8. runde vandt Christian Kyndel over Jens Kristiansen. Øvrige partier endte remis. Sune Berg er med 5½ points nu tæt på mesterskabet inden sidste runde, hvor han skal møde Helgi Dam Ziska. Nærmeste forfølgere er Lars Schandorff og Christian Kyndel, der har hver 5 points. Partier fra DM-klassen kan gennemspilles på skærmen. Følg dette link.

Alle grupper er nu godt i gang, og turneringstabellerne kan ses her.

I gruppe 7-1 sørger Christians Karstensen (Tønder) nu for, at der kommer points ind på kontoen. Efter 5 runder har han 3 points, og det er allerede ½ point mere end forventet.

07.04.2012
Topopgør mellem stormestre.

7. runde bød på topopgør i kampen om DM mellem Lars Schandorff og Sune Berg Hansen. Schandorff var nødt til at forsøge at spille på gevinst, men partiet endte remis. Sune fastholdt dermed førstepladsen. Partier fra DM-klassen kan gennemspilles på skærmen. Følg dette link.

05.04.2012
6. runde i kampen om DM
fik en spændende afslutning, hvor det i det sidst færdigspillede parti lykkedes Allan Stig at vinde over Jacob Carstensen. Begge spillere kom i tidnød, og stillingen var materielt ulige og derfor vanskelig at bedømme.

Stillingen efter 6. runde:
1. GM Sune Berg Hansen, Helsingør, 4½ point
2. IM Christian Kyndel Pedersen, Jetsmark, 4 point
2. GM Lars Schandorff, Sydøstfyn, 4 point
4. IM Jens Kristiansen, BMS, 3 point
4. GM Jacob Aagaard, Sydøstfyn, 3 point
6. IM Mikkel Antonsen, Næstved, 2½ point
6. IM Kim Pilgaard, Brønshøj, 2½ point
6. GM Allan Stig Rasmussen, Jetsmark, 2½ point
9. IM Helgi Dam Ziska, Philidor, 2 point
9. FM Jacob Carstensen, Brønshøj, 2 point

Partier fra DM-klassen kan gennemspilles på skærmen. Følg dette link.

I Kandidatklassen har Dara Akdag lagt sig alene i spidsen efter sejre i alle de 3 runder, der er spillet.

I gruppe 7-1 lykkedes det i dag Christian Karstensen at score sit første point.

04.04.2012
DM i skak – runde 5

Dagens runde bød på sejre til Sune Berg Hansen,  Chr. Kyndel Pedersen og Lars Schandorff. Dermed fastholder Sune sin førsteplads med 4 af 6 points.

Partier fra DM-klassen kan gennemspilles på skærmen. Følg dette link. Stillingen efter 5. runde kan ses her.

Christian Karstensen fra Tønder har fået en skidt start i gruppe 7-1 med nederlag i de 2 første runder.

03.04.2012
DM i skak – Remisrunde

I dagens runde fik kun et enkelt parti en sejrherre. De øvrige endte remis. Partier fra DM-klassen kan gennemspilles på skærmen. Følg dette link. Sune Berg Hansen er nu alene i spidsen med 3 points. Stillingen efter 4 runder kan ses her.

Kandidatklassen og 7-rundegrupperne er nu også kommet i gang. Der er livepartier fra Kandidatklassen og gruppe 7-1. Følg med i hele påsketurneringen på den officielle DM-hjemmeside.

02.04.2012
DM i skak

Efter dagens runde 3 er jævnbyrdigheden stor. Jens Kristiansen tabte til debutanten Jacob Carstensen, og nu ligger 5 spillere á point med 2. Læs, hvad Per Andreasen skriver om 3. runde her. Gennemspil partierne på skærmen her.

Hele deltagerlisten til DM-aktiviteterne i Påskeugen er nu klar. Det gælder både Kandidatklassen og de åbne grupper, der spiller henholdsvis 7 og 5 runder. 4. HK er kun repræsenteret ved 2 spillere. Det er Christian Karstensen (Tønder) i gruppe 7-1 og Sebastian Gråbæk (Gråsten) i “Åben kort Påske, gruppe 3”. Medregner man spillere, der har fået deres skakopdragelse i klubber i 4. HK, er tallet noget højere. Men det er en anden historie. 01.04.2012 Kalender Vojens Skakklub holder påskeferie. Der er ingen skak i klubben mandag den 2. og mandag den 9. april (2. Påskedag).

01.04.2012
DM i skak – Påsketurneringen 2012
Mester Jens (Kristiansen) er næstlavest ratet i DM-gruppen, men ikke desto mindre alene i spidsen efter 2. runde. Der blev kæmpet til stregen. Efter 88 træk måtte Allan Stig Rasmussen erkende, at partiet mod Christian Kyndel Pedersen trods en merbonde var remis. På det tidspunkt var kun kongerne tilbage på brættet! Se stillingen efter 2 runder her. Se turneringstabellen her. Gennemspil partierne på skærmen her.

31.03.2012
DM i skak – Påsketurneringen 2012

Så er kampen om Danmarksmesterskabet i skak 2012 i gang. Jacob Aagaard, Jens Kristiansen og Sune Berg Hansen bedst fra start med sejre over henholdsvis Kim Pilgaard, Jacob Carstensen og Allan Stig Rasmussen. De sidste 2 partier i 1. runde endte remis. Følg turneringen på den officielle hjemmeside her. Partierne kan følges live her.

28.03.2012
Løgumkloster Byturnering 2012

1. runde blev spillet tirsdag den 27.03. Læs mere her. Gennemspil partierne på skærmen her.

25.03.2012
DM i skoleskak for hold

blev afviklet i Gislinge i weekenden 24.-25. marts 2012. Der blev spillet med 4-mandshold. En matchsejr gav points svarende til brætpoints samt 1 matchpoint til vinderholdet. En 4-0-sejr gav i alt 5 points, mens et 2-2-resultat gav 2½ points til hvert hold (matchpointet blev delt). Fra Sønderjyllandskredsen blev Havnbjerg Skole nr. 5 og sidst i det skrappe selskab i ældste gruppe, mens Sct. Severin Skole (Haderslev) opnåede en flot 3.-plads i C-rækken. Ikke desto mindre ærgrede holdet fra Sct. Severin sig over at misse danmarksmesterskabet ved at spille de 2 sidste runder uafgjort. På bræt 1 og 2 sad spillere, der også er kendte ansigter i Vojens – Asbjørn Schack og Niels Østergaard. De stod tilsammen for 10½ points i de 8 runder. Se resultater, billeder m.m. fra stævnet her.

25.03.2012
Syd Grand Prix – Sidste afdeling i Sønderborg den 28. april

Indbydelse og tilmelding her.

25.03.2012
DM i skak – Påsketurneringen 2012

Følg turneringen på den officielle hjemmeside her. En anden side, der kan være sjov at følge under DM-turneringen er Skakdommerens (Thomas Larsens) blog.

22.03.2012
Sønderjysk mesterskab til Jens Nording.

Sent tirsdag aften kunne en ny Sønderjysk Mester i skak 2012 lykønskes i Sønderborg. Det blev Jens Nording fra den arrangerende klub Alssund. Med remis mod Helge Andersen i sidste runde nåede han 5½ points – et halvt mere end Allan Hye (Haderslev).

Der var i sidste runde henholdsvis sejr og remis til Vojens-spillerne Morten Jessen og Karl Posselt. Resultaterne betød også, at de begge fik præmie. Karl endte på 5 points (uden tabspartier) og en delt 2.-plads i Basisgruppe 1, mens Morten med en god slutspurt fik 4 points og blev bedst placerede spiller under 1300 i Basisgruppe 2. Alle partier kan gennemspilles på skærmen – klik her. Læs mere om turneringen på 4. Hovedkreds´ hjemmeside eller på  Alssund Skakklubs hjemmeside.

18.03.2012
Det er sjovt – og så bliver man klog!

Hvorfor spille skak. Se nogle gode argumenter i videoen her.

18.03.2012
Tjele Skaksommerlejr.

Søndag d. 8. – 15. juli afholdes der igen i år skoleskaklejr på Tjele Efterskole, hvor alle skakspillere, der endnu ikke er fyldt 21 år, inviteres til en uge med lejrturnering, kykskak, fodbold og mange andre aktiviteter. Se invitationen her.

Traditionen tro går turen til Djurs Sommerland en af dagene. Mens man desuden skal huske badetøj, da der er mulighed for at bruge det lokale friluftsbad.

I løbet af ugen vil en af Danmarks allerbedste skakspillere Allan Stig Rasmussen, dele ud af sin store skakviden og give øretæver i simultan.

Prisen for deltagelse er 1400 kr., ved tilmelding senest 1. maj. Tilmelding foregår på skaklejr.dk, hvor info om betaling, deltagerliste mv. også kan findes. De første 10 skakspillere er allerede tilmeldt!

18.03.2012
Skak i EU-parlamentet.

Nyheden er ikke, at EU-parlamentarikerne spiller skak i arbejdstiden, men at EU-parlamentet har godkendt et program med titlen “Chess in schools”. Det er svært at forudse virkningerne, men det betyder i hvert fald, at EU-kommissionen og medlemslandene opfordres til at motivere til, “Chess in schools” introduceres i landenes uddannelsessystemer. Læs mere om sagen her.

18.03.2012
Fredericia Forår 2012.

Fredericia Skakforening inviterer til 6 runders EMT. Tilmeldingsfrist 22.04.2012. Invitation, tilmelding og deltagerliste – se her.

15.03.2012
Bobby Fischer – det vanvittige skakgeni.

Tirsdag den 20. marts kl. 21-22.30 viser DR2 den fantastiske dokumentarfilm fra 2011. Den tegner et portræt af det unge amerikanske skakgeni og hans bizarre og tragiske liv. Originaltitel: Bobby Fischer Against the World.

15.03.2012
Sønderjysk EMT 2012.

I 6. runde var der sejre til både Morten Jessen og Karl Posselt. Kampen om det sønderjyske mesterskab spidser nu til. Jens Nording ligger inden sidste runde forrest med 5 af 6 points. Nærmeste forfølger er Bent Bojsen med 4½ af 6. Bent skal i sidste runde møde Karsten Fyhn, der hidtil kun har scoret ½ point, mens Jens skal møde ratingfavoritten Helge Andersen, der med 4 points stadig har meget at kæmpe for. Det bliver spændende…!

I Basis 1 skal meget gå galt, hvis ikke Jesper Kallesen løber med sejren. Han har scoret 5½ af 6 points og kan nøjes med ½ point i sidste runde. Eneste trussel er Karl Posselt, der har 4½ af 6 inden sidste runde.

I Basis 2 er Scott Jensen favorit til gruppesejren med 5½ af 6 inden sidste runde.

Alle partier kan gennemspilles på skærmen – klik her. Følg i øvrigt turneringen på 4. Hovedkreds´ hjemmeside eller på  Alssund Skakklubs hjemmeside.

12.03.2012
Holdturneringen – A-rækken.

Bov 2 vandt A-række-finalen over Varde med 6-2 og kvalificerer sig dermed til oprykning i Mester-2-rækken. Enkeltresultater kan ses her.

11.03.2012
Syd Grand Prix – 6. afdeling i Grindsted den 10. marts
Deltagerantallet nåede kun op på 29, og turneringen blev derfor afviklet i 2 grupper – henholdvis en gruppe omfattende Mester, 1.-2.-3.-4. klasse og en skoleskakgruppe.

Fra Vojens deltog Thorbjørn Møller, der med 5½ points blev en flot nr. 2 i skoleskakgruppen og nu ligger på 3.-4.-pladsen i den samlede SGP-stilling. Han var som tidligere i skrapt selskab med brødrene Borg Schweizer fra Skakklubben Evans. Også Niels Østergaard og Asbjørn Schack var med. De sluttede med henholdsvis 1 og 3 points – og fik turneringserfaring, som nok skal komme dem til gode en anden gang.

Top-3 i skoleskak-klassen: Thorbjørn Møller (tv), Frederik Borg Schweizer (im) og Viktor Borg Schweizer (th). (Foto: Lars W. Pedersen)

Øverste gruppe blev vundet af ratingfavoritten Kim Skaaning-Pedersen, Skakklubben Evans med Lars Wilton, Esbjerg på andenpladsen.

Øvrige resultater fra turneringen kan findes her. Den samlede stilling i SGP-turneringen kan ses her.

11.03.2012
DM i holdskak 2012.

Jetsmark vandt for andet år i træk XtraCon-Skakligaen. Den nordjyske klub gik ubesejret gennem turneringen og henviste Brønshøj til andenpladsen. Århus/Skolerne blev nummer 3, mens BMS og Hillerød må en tur ned i 1. division.

Slutstilling i XtraCon-Skakligaen:
1. Jetsmark, 46½ brætpoint, 16 matchpoint
2. Brønshøj, 44 brætpoint, 13 matchpoint
3. Århus/Skolerne, 40½ brætpoint, 11 matchpoint —
4. Nordkalotten, 36 brætpoint, 9 matchpoint
5. K41, 35½ brætpoint, 9 matchpoint
6. Team Nordea Skanderborg, 35 brætpoint, 7 matchpoint
7. Sydøstfyn, 34½ brætpoint, 6 matchpoint
8. SK1968, 34 brætpoint, 10 matchpoint
9. BMS, 31 brætpoint, 8 matchpoint
10. Hillerød, 23 brætpoint, 1 matchpoint

11.03.2012
Pige-DM i skoleskak 2012

blev arrangeret af Jyderup Skakklub i weekenden 10.-11. marts. Læs mere om turneringen her. Alle resultater kommer snart på http://jyderupskak.dk

09.03.2012
Divisionsturneringen 2012. 

Ved den afsluttende dobbeltrunde i XtraCon-Skakligaen sættes der danmarksrekord i livedækning af en skakbegivenhed. Dansk Skak Union planlægger at vise alle 40 partier både lørdag den 10. marts og søndag den 11. marts live. Det foregår lørdag fra kl. 14.00 og søndag fra kl. 10.00.

Partierne kan følges live her.

09.03.2012
Sønderjysk EMT 2012

Endnu et nederlag til Helge Andersen i 5. runde betyder, at han ikke længere er oplagt kandidat til at genvinde det sønderjyske mesterskab. Jens Nording indtager nu førerpositionen i mestergruppen med 4½ points inden de 2 sidste runder. I Basis 1 spillede Karl Posselt remis mod Erik Asmund. Det samme gjorde Morten Jessen i Basis 2 mod Karl Martin Kristensen. Alle partier kan gennemspilles på skærmen – klik her. Følg i øvrigt turneringen på 4. Hovedkreds´ hjemmeside eller på  Alssund Skakklubs hjemmeside..

08.03.2012
Syd Grand Prix – 6. afdeling i Grindsted den 10. marts

Indbydelse og tilmelding her.

Holdturneringen – Division og Mester. Så er holdturneringen ved at være afsluttet. Slutresultater for klubberne fra 4. Hovedkreds:

1. Division, gruppe 2: Bov 1 sluttede med 21 points (4 matchpoints) og rykker dermed ned. 2. division, gruppe 3: Haderslev 1 led et stort 2-6-nederlag til Silkeborg i sidste runde og missede dermed oprykning. Det blev dog til en sikker 2.-plads til Haderslev med 34 points (11 matchpoints). Til gengæld rykker Ribe 1 ned fra samme gruppe.

Mester 1 Mester 2: Her har Vejen 1 været ene om at repræsentere 4. Hovedkreds. Vejen endte på en 5.-plads med 25½ points (8MP).

Finalen mellem Bov 2 og Varde 2 om oprykning fra A-rækken til Mester 2 spilles søndag, den 11. marts kl. 12.00 i Bov.

27.02.2012
Holdturneringen – A-rækken.

Mandag den 27.02.2012 blev der spillet semifinale mellem vinderen af gruppe 1 – Bov 2 og vinderen af gruppe 2 – Vojens 1. Der var aldrig tvivl om resultatet, der blev en sikker 6-2-sejr til Bovholdet, der var homogent og stærkt besat med spillere, der var både yngre og mere ambitiøse end Vojensfolkene. Den anden semifinale er afgjort med en kneben sejr til Varde over Fredericia (4½-3½), og Bov og Varde skal nu spille finale om oprykning til Mesterrække 2.. Der er forhåbentlig gode chancer for, at Bov kommer til at repræsentere 4. HK i mesterrække 2 til næste år. Individuelle resultater:

Vojens 126Bov 2

1

Mogens K. Larsson½½Svend Erik Kramer

2

Godtfred Sloth Jensen½½Marthe Benzen

3

Finn E. Nielsen½½Malte Ibs

4

Senaid Zahirovic01Guido Heinemann

5

Karl Posselt001Dennis Schwarz

6

Ken Gejl Jørgensen01Gundolf Mathiesen

7 7

Palle Gejl Jørgensen01Claus Nielsen

8

Kresten Beck½½Steen Jensen

26.02.2012
Den tyske Bundesliga

er en meget stærk holdturnering med deltagele af adskillige af verdens allerbedste skakspillere – herunder en lille håndfuld danske stormestre. Turneringen har sin egen hjemmeside. Mens runderne spilles, kan kampene følges live her. 11. spillerunde finder sted i dag fra kl. 10. Udover muligheden for at gennemspille partierne på skærmen er hjemmesiderne fyldt medom spillere, ratings, hold og resultater. Kun kunne man ønske sig, at (nogle af) partierne var kommenteret, men der er mulighed for at downloade partierne i pgn-format, så man kan kigge på dem i skakprogrammer som Fritz eller Chessbase.

26.02.201212
Generalforsamling i 4. Hovedkreds 25.02.2012

Den årlige generalforsamling i 4hk blev afviklet i Vojens lørdag med 16 deltagere repræsenterende de fleste klubber i hovedkredsen. Alle bestyrelses-/FU-medlemmer var indstillet på at tage en tørn mere og blev genvalgt. Svend Erik Kramer, Bov, påtog sig opgaven som holdturneringsleder i den kommende sæson og aflaster dermed formand Kai Bjørnskov, der i denne sæson har haft begge poster. Generalforsamlingen forløb fredeligt. En række emner er drøftet tidligere i samme kreds, og synspunkterne er kendte. DSU har længe drøftet en strukturudvikling i retning af færre hovedkredse, men er endnu ikke skredet til beslutning/handling. Det er heller ikke nødvendigvis en let proces, men for at fremme den bad Kai Bjørnskov om mandat til at forhandle med 3. og 5. hovedkreds om samarbejde om holdturneringen (fra 2013) og på sigt om en fusion mellem de 3 hovedkredse. Og det mandat fik han. På mødet blev v for et godt PR-arbejde, Brian Lundgård, Vejen, blev indstillet til DSU’s hæderstegn for at etablere og drive http://www.eskak.dk/.

26.02.2012
Sønderjysk EMT 2012.
Så er de 4 første runder afviklet. I 4. runde mistede Helge Andersen sin maksimumsscore efter nederlag til Allan Hye, og dermed er spændingen i Mesterklassen helt intakt. I Basis 1 ligger Karl Posselt, Vojens på en delt 2.-plads. Alle partier kan gennemspilles på skærmen – klik her. Følg i øvrigt turneringen på 4. Hovedkreds´ hjemmeside eller på  Alssund Skakklubs hjemmeside.>.

24.02.2012
Semifinale i A-rækken
I kampen om oprykning til mesterrækken spilles den ene semifinale mellem Vojens 1 og Bov 2 i Vojens mandag den 27. februar. Der spilles med 8-mandshold. I den anden semifinale mødes Varde 2 og Fredericia 2.

24.02.2012
Generalforsamling i Vojens Skakklub
blev afholdt mandag den 20. februar kl. 13. Læs formandsberetningen, der er trykt i medlemsbladet her. Se referatet fra generalforsamlingen her.

24.02.2012
Generalforsamling i 4. Hovedkreds
finder sted i Vojens Skakklubs lokaler lørdag den 25. februar. Dagsorden kan ses i

19.02.2012
SPRINGEREN
Læs det nye nummer af Vojens Skakklubs medlemsblad SPRINGEREN her.

13.02.2012
Holdturneringen – B-rækken, gruppe 2

Sidste runde blev afviklet som samlet stævne i Tønder den 13.02.. Tønder 2´s gruppesejr og oprykning til A-rækken var i realiteten sikret på forhånd og det sidste søm blev slået i med en 4-0 sejr over Haderslev 3 og en samlet score på 18 brætpoints. Vojens 2 var nærmeste forfølger, men holdets 3-1 sejr over Tønder 3 rakte kun til andenpladsen i gruppen med i alt 15 brætpoints. Se slutstillingen i gruppen her.

11.02.2012
Generalforsamling

Husk generalforsamlingen i Vojens Skakklub mandag den 20. februar 2012 kl. 19.30 i Danmarksgade 8. Dagsorden i henhold til vedtægterne.

11.02.2012
Løgumkloster Byturnering 2012

Se indbydelsen til den årlige koordinerede EMT i Løgumkloster her.

Spilledatoer: 27.03. – 10.04. – 17.04. – 24.04. og 01.05.2012.

11.02.2012
Løgumkloster Påskelyn – 3. april 2012

Se indbydelsen til den årlige lynturnering i Løgumkloster her.

11.02.2012
Læs historier om skak.

Skakspillet har altid fascineret folk, også i litteraturen, hvor der i mange romaner optræder et skakspil på et eller andet tidspunkt, – f.eks. i Harry Potter. I mange bøger optræder der ikke bare et skakspil, men flere skakspillere af kød og blod, og skak vil være et af hovedtemaerne i alle romanerne, du kan finde på en bogliste på Litteratursiden. De fleste skakspillere kender Stefan Zweigs: Skaknovelle, men boglisten indeholder ca. 20 andre bøger, så der er rig lejlighed til at få udvidet sin litterære horisont efter en tur på biblioteket. Det næste træk er dit……>. her.

10.02.2012
Skolernes skakdag 2012

blev afholdt i dag. Dansk Skole Skak er i gang med at gøre Skolernes Skakdag til en årlig begivenhed fredag op til vinterferien på sammen måde som Skolernes Motionsdag, der afvikles fredag før efterårsferien. Det er også meningen, at skakdagen skal udbredes til skoler over hele landet. I år var 12 skoler i Sønderjylland med – bl.a. Lagoniskolen i Vojens, hvor det var elever fra 7.-8. klasse, der spillede skak. Læs meget mere om dagens forløb over hele landet her. Der er bl.a. et tv-indslag fra Ramasjang Live, der har været på besøg i Esbjerg.

09.02.2012
Sønderjysk EMT 2012

Så er de 3 første runder afviklet. Fra Vojens Skakklub deltager Morten Jessen i Basis-2, hvor han foreløbig har 1½ points efter 3 remisser. Karl Posselt har 2 points i Basis-1. Følg turneringen på 4. Hovedkreds´ hjemmeside eller på  Alssund Skakklubs hjemmeside.

09.02.2012
Holdturneringen – B-rækken, gruppe 2.

I sæsonens næstsidste kamp i B-rækken skulle Vojens 2 til Tønder for at møde klubbens andethold. Kampen var udsat til den 06.02.2012 og det var på forhånd tydeligt, at resultatet ville bliver ret afgørende for slutstillingen. Eftersom Tønder 2 havde et forspring, skulle Vojens forsøge at skaffe sig en sejr. Lige som i den første match mellem de 2 hold blev det jævnbyrdigt, og matchen endte uafgjort 2-2. Palle Gejl vandt hurtigt på bræt 3 over Jens Carl Pedersen, der fejlede fælt. På bræt 2 skaffede Ken Gejl Jørgensen sig gode gevinstchancer mod Niels Chr. Nielsen, men satte dem over styr igen. Parterne enedes om remis i en stilling, hvor Niels Chr. stod klart bedst. På bræt 1 fik Karl Posselt godt spil mod en ret passiv Kaj Elkjær Larsen. Karl brugte dog rigelig tid og valgte at tilbyde remis i en uafklaret stilling. Med resultatet er det næsten sikkert, at Tønder 2 slutter sæsonen af som gruppevinder, når det hele afgøres i et samlet gruppestævne i Tønder den 13.02.2012. Se stillingen inden sidste runde her. Gennemspil Vojens-partier fra holdturneringen her.

05.02.2012
Holdturneringen – C-rækken – afsluttende stævne

Lørdag den 04.02.2012 afvikledes de 5 sidste runder i holdturneringens juniorrække ved et stævne i Haderslev. Efter de 5 første runder, der blev spillet i Bov i november 2011 lå Vojens Skakklub på en tredjeplads med 11½ points. Efter lørdagens stævne i Haderslev blev Vojens overhalet af Tønder og sluttede med i alt 19 points på 4.-pladsen. herer. Slutstillingen i gruppen:

1. Bov 5: 34½ points 2.-3. Tønder 4 og Haderslev 4: begge 23½ points 4. Vojens 3: 19½ points 5.-6. Ribe 4 og Bov 6: begge 9½ points.

23.01.2012
Holdturneringen – A-rækken, gruppe 2.
Det fremgår af holdturneringsprogrammet, at gruppevinderne i de 4 A-rækker (Bov 2, Vojens 1, Varde 2 og Fredericia 2) spiller slutspil med semifinaler søndag den 19. februar og finale søndag den 4. marts kl. 12. Der spilles med 8-mandshold.d.

Slutstillingen i A-rækken, Gruppe 2
Nr.HoldPointMatch Point
1Vojens 112½6
2Vamdrup 1129
3-4Kolding 2115
3-4Springeren 3115
5Aabenraa 110½4
6Kolding 331

23.01.2012
SGPs 5. afdeling afviklet i Vejle den 21.01.2012

Fra Vojens Skakklub deltog Palle Gejl Jørgensen i en 12-mandsgruppe for spillere i 3. og 4. klasse og blev nr. 4 med 4½ points. I skoleskakgruppen med hele 20 deltagere blev Asbjørn Schack nr. 5 med 4½ points. Arnica Schmidt fik 3 points og en 13. plads, mens Jonas Emil Schmidt ikke rigtig havde tur i den og måtte nøjes med 1½ points.

Se alle resultaterne her.

22.01.2012
Skoleskak – Sønderjyllandskredsen.

Onsdag den 19.01.2012 afholdt Dansk Skole Skaks Sønderjyllandskreds generalforsamling på Aabenraa Friskole. Se referatet her. Kredsbestyrelsen består herefter af:
Formand:                     Kai Bjørnskov
Næstformand:              Karl Posselt
Kasserer:                     Lars Jørgensen
Forældrerepræsentant:  Holger Hougaard
Der mangler p.t. en unge-repræsentant i kredsbestyrelsen.

Dansk Skole Skak er i rivende udvikling/vækst. Antallet af skoleskakklubber, der er organiseret i Dansk Skole Skak, er ca. 250 – heraf 23 i Sønderjylland. Næste store begivenhed i kredsen er Skolernes Skakdag, der finder sted fredag før skolernes vinterferie (10.02.2012). Her deltager 12 sønderjyske skoler – bl.a. Lagoniskolen i Vojens.

Følg med i DSS´s mange aktiviteter på http://www.skoleskak.dk/ eller brug DSS´s nyhedstjenestete.

22.01.2012
Sønderjysk EMT 2012
Følg turneringen på 4. Hovedkreds´ hjemmeside eller på  Alssund Skakklubs hjemmeside.>.

17.01.2012
Indkaldelse til generalforsamling.

Der afholdes ordinær generalforsamling i Vojens Skakklub mandag den 20. februar 2012 kl. 19.30 i Danmarksgade 8, 6500 Vojens. Dagsorden i henhold til vedtægterne:

1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Drøftelse og godkendelse af formandens beretning. 4. Aflæggelse af regnskab 5. Drøftelse og godkendelse af regnskab 6. Næste års arbejde 7. Indkomne forslag 8. Næste års budget, herunder fastsættelse af kontingent 9. Valg. I lige år vælges formand, 1 bestyrelsessuppleant og 1 revisor I ulige år vælges 2 bestyrelsesmedlemmer, 1 suppleant og 1 revisorsuppleant

16.01.2012
Holdturneringen.

Gennemspil partierne fra holdturneringen  Gennemspil partierne fra holdturneringen her.

Vojens 1 – Aabenraa 1     1 -3
Br.        Vojens 1sp;  Vojens 1Res.        Aabenraa 1
1Mogens K. Larsson½ – ½Tommy Svane Olesen
2Godtfred Sloth Jensen0 – 1Carsten Andersen
3Finn E. Nielsen0 – 1Niels Skovvart
4Senaid Zahirovic½ – ½Uwe Hansen

14.01.2012
Sønderjysk EMT 2012

får i år 24 deltagere fordelt på 3 8-mandsgrupper. Programmet kan ses her.

11.01.2012
Holdturneringen.

Vojens Skakklubs hold i B-rækken, gruppe 2 mødte mandag aften Haderslev 3 på hjemmebane. Vojens levede op til favoritværdigheden med en sejr på 2½-1½. Sejren blev sikret ved gevinster til Karl Posselt og Morten Jessen. på henholdvis bræt 1 og 4. På bræt 2 fik Palle Gejl ikke udviklet løber og tårn på dronningefløjen, men etablerede et kongeangreb, der så lovende ud. Modstanderen forsvarede sig godt, og til sidst blev de “manglende” brikker afgørende. Kresten Beck tilkæmpede sig med møje og besvær den remis, der blev afgørende for matchens udfald. Det er specielt, at Tønder har 2 hold med i samme gruppe. Der spilles dobbeltrunde, og efter 2 gange 4-0 i Tønder-holdenes indbyrdes kampe har de øvrige hold i gruppen næppe chance for at nuppe topplaceringen. Se stillingen i gruppen her.

Vojens Skakklubs bedste hold i A-rækken spiller hjemme mod Aabenraa den 16.01.2012. Kampen er udsat. Stillingen i A-rækken, gruppe 2 kan ses her.

07.01.2012 (opdateret)
Vojens Juleturnering – SGP4

Se turneringstabellerne her. Se fotos fra turneringen her. Skak har også interesse for de lokale medier. Se eksempler her og der. her.

Selv om enkelte tilmeldte blev influenzaramt og faldt fra i sidste øjeblik blev 4. afdeling af SydGrandPrix/Vojens Juleturnering gennemført med i alt 77 deltagere. En hurtigturnering i Vojens mellem jul og nytår har efterhånden en 39-årig historie, og der er ingen tvivl om, at tidspunktet er attraktivt for mange skakspillere fra fjern og nær.r.

Det pæne deltagerantal gav mulighed for at danne “rene” klasser, så ingen endte som kanonføde for langt højere ratede modstandere.

Udover dramatikken på brættet fik turneringen et dramatisk intermezzo, da en brandalarm pludselig gik i gang i spillelokalet. Det var uden grund, men støjen var så øresønderrivende, at turneringsdeltagerne alligevel strømmede ud i det fri – som det sig hør og bør i en sådan situation.

Mestergruppen

1. klasse var der 13 deltagere. Her delte Christian Karstensen (Tønder), og Børge Schrøder (Haderslev) førstepladsen med hver 5 points (en anelse bedre korrektion til Christian). Den tredie præmieplacering deltes mellem Anders Christensen (Varde) og Lars Wisler Pedersen (Grindsted) med hver 4½ points.

2. klasse var der 11 deltagere. Det endte med dødt løb mellem Hansjørgen Clausen (Gråsten) og Erik Pontoppidan (Evans) med hver 5½, mens Farzam Firooznia (Evans) opnåede 5 points på 3.-pladsen.

Der var 9 deltagere i 3. klasse, som blev overordentlig jævnbyrdig i toppen. Jesper Brogaard Nissen (Grindsted) opnåede i alt 5 points, og det rakte til en udelt gruppesejr, mens der var bunkebryllup på 2.-pladsen, hvor Broder Petersen (Alssund), Bent Thomsen (Hejls), Sebastian Gråbæk (Gråsten) og Tommy Hansen (Springeren) alle scorede 4½.

4. klasse. I sidste runde afgjorde Jacob Bjørnskov (SK1968) sagen til til fordel med en sejr over Max Neuendorf (Bov) og blev gruppevinder med hele 6 points! Asbjørn Sørensen (Evans) delte 2.-pladsen med Max Neuendorf. De fik begge 5½ points. Indbyrdes vandt Asbjørn over Jacob, Max slog Asbjørn, og Jacob endte som nævnt med en gevinst over Max.

Endelig var der en skoleskakgruppe med et imponerende deltagerantal på 26. Her distancerede 3 spillere alle de øvrige og delte præmiepladserne med flotte 6 points af 7 mulige. Frederik Borg Schweizer (Evans) havde den bedste korrektion efterfulgt af Benjamin Isler (Bov) og Martin Lorenzen (Tønder). De næste pladser gik til Filip Holm (Hinnerup) med 5 points og Thorbjørn Møller (Vojens) med 4½ points.

For nybegynderne eller de knap så rutinerede kan en sådan turnering være en barsk oplevelse, men alle hobbies kræver lærepenge, og det er nødvendigt at lære at tabe uden at miste modet, men tværtimod fortsætte træningen for at blive bedre i forhold til konkurrenterne.

Adskillige forældre fulgte skoleskakspillernes håndtering af brikkerne i løbet af dagen. Alle gjorde naturligvis deres bedste, og da sidste runde var slut, blev alle spillere honoreret med en pokal som erindring om deltagelsen.