Glædelig jul og godt nytår!

Juleafslutning i Vojens Skakklub

Mandag den 19. december 2022 er sidste klubaften før jul. Det fejrer vi med en lille lynturnering. Kom præcis, så vi kan sætte lynturneringen i gang senest kl. 19.30.

Husk at tage en lille julegave med (værdi ca. 25 kr.). Alle, der har en pakke med, får også en pakke med hjem!

Vinderen af lynturneringen får lov til at vælge julegave først. Derefter nr. 2 og så videre.
Efter turneringen er der gratis gløgg og æbleskiver.

2. Juledag
Der er ingen skak i klubben mandag den 26. december, men husk tilmelding til juleturneringen senest den 23. december.

Vojens Juleturnering
Husk vores julehurtigturnering i SydGrandPrix-serien på Bregnbjergskolen onsdag den 28. december.
Invitation og tilmelding her.

Nytår
Vi spiller skak i klubben igen fra og med mandag den 2. januar i det nye år. Da spiller Vojens 2 en udsat kamp i holdturneringens B-række imod Tønder 2. Øvrige medlemmer begynder året med hyggeskak.

Venskabskamp
Mandag den 9. januar 2023 arrangeres en venskabskamp, hvor skakspillere fra Kolding Skakklub og Skakklubben Springeren kommer til Haderslev for at møde skakspillere fra skakklubberne i Vojens og Haderslev.

Det foregår fra kl. 19.30 i Haderslev Skakklubs lokaler (Lembckesvej 7 i Haderslev).

Alle klubber stiller op med flest mulige spillere i styrkeorden, og der spilles 2 hurtigskakpartier (20 min. + 5 sek. pr. træk til hver spiller).

Der satses på en hyggelig skakaften, som er lidt anderledes, og der bliver god tid til en pause, lidt snak og måske et lynparti mellem eller efter runderne.

Der bliver indsamlet tilmeldinger til arrangementet i forbindelse med juleafslutningen i Vojens Skakklub.

Pga. venskabskampen bliver vores almindelige klubaften den 9. januar suspenderet.