Juleskakhistorie

En jule-skakhistorie

(Fra Russel Ramsey’s skakklumme i avisen Philadelphia Sunday Item, den 20. December 1908)

Det blæste, og jorden var dækket af sne juleaften. Vores hovedperson Skakspilleren var glad for at være inden døre. Han sad med buldrende ild i pejsen og med sine elskede skakbrikker og brættet foran sig. I løbet af aftenen havde han gennemspillet nogle af sine udvalgte favoritpartier af de udødelige skakmestre –  Horwitz, Staunton, Lowe, Anderssen, Löwenthal og Kieseritsky. Igen og igen havde han vurderet de mesterlige problemstillinger, og nu, halvdovent, men stadig med stor interesse, undersøgte han sidevarianter i ét af Morphys fantastiske slutspil. Mens han begejstret skubbede brikkerne frem og tilbage som afslutning på aftenen, lige som så mange andre skakspillere har gjort, blev han forskrækket af en lyd fra siden, og han vendte sig lige tidsnok til at se julemanden komme ud fra skorstenen.

“Hva´ Søren, hej Julle” hilste skakspilleren, der sprang på benene og rakte hånden frem. “Denne gang fangede jeg dig. Hej.”

“Det må jeg indrømme,” svarede den muntre fyr, mens han rettede sig op i fuld højde, rystede sneen af sin enorme frakke og hjerteligt trykkede den fremstrakte hånd. Så vendte han sig og betragtede skakbrikkerne.

“Ho-ho! Nå, så du spiller det kongelige spil, hva´?” udbrød julemanden.

“Åh, ja, somme tider,” svarede skakspilleren beskedent.

“Godt!” råbte den gamle mand. “Det gøre jeg også selv – når jeg har tid til det.”

“Måske du har lyst til et spil nu?,” inviterede skakspilleren og slog ud med armen hen mod brættet.

“Tjah,” overvejede den nyankomne, “Jeg har en travl aften foran mig, og en hård rejse, men jeg vil spille ét parti med dig på betingelse af, at du – uanset om du vinder eller taber – ikke vil bede mig om at spille et parti mere…”

“Jeg forstår, at du kender risikoen,” lo skakspilleren. “Jeg accepterer betingelsen.”

De satte sig mageligt til rette ved brættet og stoppede hver sin pibe. Julemanden tog en hvid og en sort bonde fra skakbrættet, blandede dem bag ryggen og holdt dem i sine store knyttede hænder frem mod skakspilleren. Sidstnævnte valget venstre hånd og var så heldig at få de hvide brikker. Da brikker og spillere var klar, åbnede skakspilleren med sit favorittræk…

[Nu må du enten finde bræt og brikker frem eller klikke her for at læse og spille med på skærmen!]

1.e4 e5 2.Lc4 Sf6 3.Sf3

Uden at bekymre sig om modangreb, spillede Julemanden:

3…Sxe4 4.Sxe5 d5 5.Lb3 Le6 6.O-O Ld6 7.d4

Med ringe respekt for teoribøgerne – som han måske, måske ikke kendte – begyndte Julemanden straks at køre frem med det tunge artilleri:

7…Df6

De første træk var blevet udført hurtigt. Skakspilleren stoppede et øjeblik op for at overveje nyheden. Derefter fortsatte han med:

8.f4 c5

“Er det godt?” spurgte Skakspilleren som automatreaktion ud fra det, han havde lært i skakklubben. “Åh, jeg tror, det er godt nok,” mente Julemanden, der tydeligt viste, at han ikke var i tvivl.

9.La4+ Ke7

“Ha ha! Nu er rokademuligheden ødelagt?” konstaterede Skakspilleren og skubbede endnu en bonde ind I kampen:

10.c4

“Måske er det ikke nødvendigt at rokere,” svarede konkurrenten, og slog højlydt brikkerne mod hinanden, da han snuppede bonden.

10…dxc4

“Væk med den!” udbrød Skakspilleren med fast stemme, da han angreb den sorte Springer.:

11.Dc2

“Nåh, det er vist lige tidligt nok,” svarede Julemanden:

11…Lf5

Efter således at have udvekslet “venligheder”, koncentrerede de to konkurrenter sig seriøst om spillet.

12.Dxc4 cxd4 13.Db5 b6 14.Te1 Lc5 15.b4 a6 16.Dc4 b5

Det sidste træk blev udført hurtigt og med stor kraft. “Tag det roligt,” advarede Skakspilleren og sidesteppede med Dronningen:

17.Dd5 Lxb4 18.Txe4 Lxe4 19.Dxe4 Tc8 20.Db7+ Kd8 21.Sxf7+

“Opgiver du?,” foreslog Skakspilleren, mens Julemanden pustede kæmpemæssige røgskyer ud gennem skægget og nøje overvejede næste træk. Efter en rum tid svarede han, “Nej, Jeg tror ikke, det er nødvendigt at opgive endnu,” hvorefter han forsøgt sig med et modigt offer.

21…Dxf7

“Ah, nu er han ved at være slået til plukfisk,” udbrød Skakspilleren, og snuppede så triumferende  Dronningen:

22.Dxf7

“OK, men kom nu først ud af skakken!” tordnede Julemanden:

22…Txc1+ 23.Kf2

“Ja, ja, det er ikke så svært,” svarede Skakspilleren roligt, og nu blev spillerne igen koncentrerede og flyttede stille og roligt rundt med brikkerne..

23…Sd7 24.Lb3 Kc7 25.Dxg7 Lc5

“Nu er jeg spændt på at se, hvad han vil gøre,” grinede Skakspilleren bag sit maskerede “batteri”. “Nu går det hurtigt ned ad bakke.”

26.f5 Te8 27.Le6 Te7 28.Dg3+ Kb7 29.Dd3 Kb6 30.a4 Se5

“Bliv ikke stående der,” advarede Julemanden. “All right, men flyt lige din Konge først,” gav Skakspilleren igen.

31.a5+ Kc7 32.De4 d3+ 33.Kg3 Ld6 34.Da8 Sc6+ 35.Kh4 Le5

“Hvad kan du bedst lide?” udbrød Julemanden hånligt. “Hvorfor det,” kom det fra Skakspilleren, “hvis du kommer ud af skakken først, kan det være, du får noget at vælge imellem!”

36.Dc8+ Kd6 37.Sd2 Lxa1 38.Se4+ Ke5

“Du fortsætter ned ad bakken,” annoncerede Skakspilleren, da han spillede:

39.f6 Txe6 40.f7 Th6+ 41.Kg5 Tg6+ 42.Kh5

Julemanden rynkede sine buskede øjenbryn og studerede den dramatiske position I adskillige minutter, mens han ivrigt bakkede på sin store pibe og til sidst spillede:

42…Kxe4

“Det er som at tage bolcher fra børn,” udbrød Skakspilleren, da han tog sin anden Dronning ved at stille et Tårn på hovedet.:

43.f8=D Le5 44.Df3+ Kd4 45.Dcf5 Tc3 46.D3e4+ Kc5 47.Df8+ Td6 48.Df2+ Td4 49.Df8+ Ld6 50.Df2 d2

Skakspilleren vurderede et øjeblik denne trussel om at ykke yderligere frem. “Nå, ja, det er højt spil, men vi er nødt til at have den, selv om det bliver dyrt,” forklarede han, mens han udførte følgende afbytning:

51.Dxc6+ Kxc6 52.Dxd4

Julemanden diskuterede nu med sig selv et stykke tid, hvorefter han til sidst blev mindet om at komme videre af et utålmodigt rensdyr, der stampede på husets tag. “Skulle vi ikke give ham en lillebitte skak,” smilede han og som sagt, så gjort:

52…Tc5+ 53.Kh6 Td5

Igen blev der en pause, mens Skakspilleren forholdt sig til den drejning, der var sket på brættet. “Nå, nu må vi hellere holde den sorte mand beskæftiget et stykke tid,” sagde han og planlagde de næste træk.

54.Db6+ Kd7 55.Db7+ Ke6 56.Dc8+ Ke5 57.Dh8+ Kf4 58.Df6+ Ke4 59.Df3+ Kd4

“Nu er der vist tid til lidt fugleskydning,” fastslog Skakspilleren – og huggede h-bonden:

60.Kxh7 Kc4 61.De4+ Td4 62.Dc2+ Kd5 63.Df5+ Le5 64.Df3+ Kc4 65.Dd1

“Det sætter en stopper for den sorte fribonde, indtil jeg selv kan få en Dronning igen,” bemærkede Skakspilleren, og slog asken af piben med en bonde.

65…Td3 66.h4 Lc3 67.h5 Te3 68.Df1+ Kb3 69.Dd1+ Kb2

Skakspilleren funderede længe og alvorligt over stillingen. Der syntes ikke at være nogen lovende fortsættelse. Alt så håbløst ud.

“Skynd dig,” opfordrede den triumferende Julemand, “Det er ved at være sent.”

“Pokkers! Jeg troede, jeg havde dig, men så slap du ud af klemmen”, udbrød Skakspilleren. “Jeg giver op.”

0-1

Da den gamle Julemand forsvandt op gennem skorstenen, prikkede Skakspillerens kone ham på skulderen.

“Kom nu, kære mand, Vågn op og pynt juletræet. Ellers tror børnene, at Julemanden har glemt dem i år.”

“Det troede jeg også, han havde,” svarede Skakspilleren, der rejste sig op og bankede asken af piben, “men jeg var vist bare faldet i søvn.”