Klubturneringen, efterår 2021

Efter et spændende topopgør mellem de 2 førende spillere i sidste runde af efterårsafdelingen af den interne klubturnering er Finn Nielsen vendt tilbage til toppen. Han spillede en yderst stabil turnering og sluttede uden tabspartier på 6 points foran Marc Hurkmans med 5. Marc – ratet som nr. 7 – scorede også overraskende godt med kun et enkelt nederlag til Kristian Detlevsen.

Som nr. 3 og 4 fulgte Karl Posselt og Mogens K. Larsson med hver 4½ points. Se hele tabellen her.

Snart tager vi hul på forårets fortsættelse, og de 2 “halvårsturneringer” afgør tilsammen, hvem der bliver klubmester.

Finn Nielsen spiller på billedet (med ryggen til) mod Kristian Detlevsen i 6. runde. Finn vandt partiet.