Klubturneringens 1. runde

Vojens Skakklubs interne klubturnering går i gang mandag den 12. september med 14 deltagere. Der spilles 7 runder efter Schweizersystemet. Turneringen DSU-rates ikke, men vi holder internt regnskab med ratingen (klubrating).

Runderne er planlagt således:

12-09-2022 kl. 19.30 – runde 1
19-09-2022 kl. 19.30 – runde 2
03-10-2022 kl. 19.30 – runde 3
10-10-2022 kl. 19.30 – runde 4
24-10-2022 kl. 19.30 – runde 5
14-11-2022 kl. 19.30 – runde 6
28-11-2022 kl. 19.30 – runde 7

Betænkningstid: Der spilles med 90 minutter + 30 sek. pr. træk fra træk 1 pr. spiller til hele partiet, medmindre spillerne er enige om noget andet.

Som udgangspunkt begynder runderne kl. 19.30, men andet kan aftales, og det er tilladt at komme op til 1 time for sent.

Afbud sendes til Turneringslederen og gerne også til modstanderen i så god tid som muligt.
Udsatte partier afvikles på øvrige klubaftner, hvor der ikke er holdturnering – eller evt. privat efter aftale.

Parringerne til 1. runde kan ses i DSUs turneringssystem – her. En folder om turneringen findes her.