Nyhedssiden er blevet en blog

Denne side er i dag ændret fra at være en hjemmeside med nyheder i ét langt dokument til at være en såkaldt blog, hvor hver enkelt nyhed er én post, der også er link til nyheden. Fordelen er, at man kan gemme linket, sende det til en ven eller… hvorefter man kan klikke sig direkte til nyheden i stedet for blot til siden.
Ændringen gør det nemmere for redaktøren at opdatere siden.

Den sker samtidig med ibrugtagningen af et nyt program til redigering af hjemmesiden. Det nye program giver mere avancerede muligheder, der forhåbentlig får siden til at se bedre ud på sigt.
I første omgang vil ændringerne være begrænsede – dvs. ikke særlig synlige – bortset fra, at teksten eller tekst og billeder vil blive delt i 2 kolonner.
Vælg Nyheder i topmenuen for at se “gamle” nyheder!

Sidste nyt om Kandidatturneringen 2020

Turneringen er suspenderet med øjeblikkeligt varsel og vil blive genoptaget på et senere tidspunkt. Resultaterne af de spillede partier kommer til at stå ved magt, når turneringen genoptages. I gårsdagens opslag skrev jeg for en sikkerheds skyld: “Sidste runde i turneringen spilles efter planen den 3. april”. Netop i bevidstheden om, at alting er vendt på hovedet i denne tid, og at situationen konstant er under forandring. Læs FIDEs udmeling om suspenderingen her.
Forleden blev skakolympiaden udsat til 2021. Se meddelelsen fra FIDE her.