Skak på skoleskemaet

Per Hansen har nu udvidet sin frivillige skakundervisningsvirksomhed til nye målgrupper.
På den landsdækkende internetplatform Skolenivirkeligheden.dk tilbyder Per at give elever på skolerne i Haderslev kommune de grundlæggende forudsætninger for at komme i gang med at spille skak.

Det er et gratis tilbud til skolerne og Per investerer sin tid i projektet af idealistiske grunde – men naturligvis også i håb om, at det på sigt vil give nye og yngre medlemmer i skakklubberne.
Hvis det bliver en succes, er Per klar til at udvide tilbuddet til skoler i andre kommuner, hvor der måtte være interesse.

Skolenivirkeligheden.dk er en landsdækkende portal med tusindvis af forløb til lærere og pædagoger, der gør det nemt at finde et forløb, en oplevelse eller en inspirationskilde, der passer ind i de fleste udeskoleforløb. Vi vil have virkeligheden ind i skolen og skolen ud i virkeligheden og lære mere.